Af Ritzau - 09/11-16 10:45

Brøndby-målmand: Landshold kom hurtigere end i drømmeneBrøndby-målmand: Landshold kom hurtigere end i drømmene

Frederik Rønnow havde ambitioner om at starte inde på landsholdet, men havde ikke forventet det så tidligt.

storybild

Frederik Rønnow forventes at erstatte Kasper Schmeichel, når Danmark fredag møder Kasakhstan. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

Med Leicester-stjernen Kasper Schmeichel ude af billedet grundet en skade, er der lagt op til, at Brøndby-målmanden Frederik Rønnow skal vogte buret for Danmark fredag mod Kasakhstan i VM-kvalifikationen.

Rønnow vurderes til at stå foran de øvrige keepere i truppen, Jonas Lössl fra Mainz og Lyngbys Jesper Hansen, ikke mindst fordi han senest fik chancen fra start, da Schmeichel var ukampdygtig mod Armenien i september.

- Jeg forbereder mig, som om jeg skal spille, men det ville jeg også gøre, hvis Schmeichel var her.

- Men situationen er da en anden nu. Jeg er fyldt med selvtillid og skal ud at vise det til træning og forhåbentlig kamp, siger Rønnow.

Ambitionen om at vogte målet for Danmark har eksisteret længe, men 24-årige Rønnow havde ikke forventet, det skulle gå så hurtigt.

- Det er da kommet hurtigere, end jeg havde turde drømme om. Det giver blod på tanden at spille med på internationalt niveau, fortæller Rønnow.

Trods sin forholdsvis unge alder har han allerede smagt på både succes og svære tider. Han har døjet med skader og oplevet at rykke ud af Superligaen, inden han i 2015 skiftede fra Horsens til Brøndby.

Siden er det kun gået én vej.

- Min Brøndby-tid har været en lang opadgående kurve. Måske fordi jeg har prøvet meget i en ung alder, også downperioder. De har gjort mig målrettet.

- Jeg satte mig nogle mål, og efter skaden ville jeg i første omgang tilbage på U21-landsholdet. Brøndby var det rette skridt for mig. En klub med store forventninger, lyder det fra Rønnow.

I første omgang satser han på at holde Jonas Lössl og Jesper Hansen bag sig i kampen om en startplads fredag aften i Parken.

- De er målmænd med et højt niveau, men jeg har ikke lyst til at sammenligne os.

- Min egen force er min hurtighed og reaktioner. Ikke at de andre ikke har det. Jeg koncentrerer mig om mig selv, siger Brøndby-keeperen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress