Af - 30/11-15 09:38

Gorm var en gave til FCM: Aflysning kan være guld værdGorm var en gave til FCM: Aflysning kan være guld værd

Det er klart til FC Midtjyllands fordel, at braget mod FC København blev afblæst, mener eksperterne.

storybild

De var vist ikke kede af det i FCM-lejren, da kampen mod FCK blev aflyst. (Billede: Polfoto/Claus Bonnerup)

Da stormen Gorm i aftes kom ind fra vest og aflyste topbraget mellem FC Midtjylland og FC København, var det næsten som en lille sejr for FC Midtjylland:

- Ingen tvivl om, at det her kommer som en rigtig fin lille adventsgave for FCM, siger DR's Superliga-ekspert, Jan Kalborg. Han mener, at FCM-spillerne i den grad skal være glade for den ekstra pause, som holdet nu får, før årets sidste opgaver mod Brugge i Europa League og mod AGF i næste weekend.

LÆS OGSÅ: FCK-forsvarer efter aflyst topkamp: Amatører!

- Det er en klar fordel for FCM. København ville meget gerne have afviklet den kamp, så de kunne have taget et ryk derudaf. FCK er godt kørende og Midtjylland er en smule nede, vurderer Jan Kalborg.

FCK-træner Ståle Solbakken ærgrede sig da også over aflysningen.

- Det er godt bestilt vejr af dem! grinede han til Ekstra Bladet:

LÆS OGSÅ: TV: AaB blæste Brøndby ud af guldkampen - se målene her

- Vi havde da gerne mødt dem nu. Det virkede som et godt tidspunkt, og vi havde forberedt os godt til kampen, sagde nordmanden, der i stedet måtte tage hjem fra Herning med uforrettet sag.

Morten Bruun, ekspert-kommentator på Discovery Networks, er kun delvist enig med Jan Kalborg her.

LÆS OGSÅ: 18-årig FCM-komet er fræk som Fischer: Drop ydmygheden

- Du har nok ret i, at FC Midtjylland er mindre kede af det, end FCK er. Trods alt. Det er så langt, jeg vil strække mig, siger Morten Bruun.

- Jeg tror da også, at FC København var kede af at de ikke kunne få Thomas Delaney med til kampen, siger han med henvisning til den skade, som FCK-anføreren døjer med lige nu.

Med en sejr ville FC København have været fire point foran FC Midtjylland i toppen af ligaen.

Der blev ikke spillet bold på MCH Arena i går aftes.(Bild: Polfoto)

LÆS OGSÅ: Tidligere FCK-profil bliver træner i svensk klub

LÆS OGSÅ: TV: AaB-duo bomber løs: - Folk må være trætte af det

LÆS OGSÅ: SLUT: Brøndby i modvind - taber til AaB

LÆS OGSÅ: TV: FCM tabte i Polen - det hele afgøres i Herning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress