Af Ritzau - 24/08-16 15:23; Opdateret: 24/08-16 15:43

Fortrøstningsfuld Magnussen regner med 2017-kontraktFortrøstningsfuld Magnussen regner med 2017-kontrakt

Kevin Magnussen tror, han har gode chancer for at blive hos Renault, selv om holdet efterlyser en ledertype.

storybild

Kevin Magnussen er så småt begyndt at kigge fremad mod 2017, selv om han ikke har garanti for en kontrakt. (Billede: Scanpix/Lluis Gene)

Fremtiden er uvis for Kevin Magnussen, men den danske Formel 1-kører har en god fornemmelse af, at han også næste år besætter et sæde hos Renault-holdet.

- Renault har en option på mig for 2017, og de kan vælge mig, hvis de ønsker, indleder Magnussen i et interview med Sky Sports.

- Det er der, jeg er lige nu. Med mindre man er ansat på en langtidskontrakt, kan man aldrig være sikker på noget i Formel 1, men når jeg kigger tilbage, føler jeg, at jeg har gjort mit bedste.

- Jeg føler ikke, der er meget, jeg kunne have gjort bedre. Derfor er jeg rimelig positiv og begynder så småt at kigge fremad mod næste år, selv om jeg ikke er sikker på en plads, siger Magnussen.

Tidligere i august efterlyste Renaults sportschef, Cyril Abiteboul, en ledertype til holdet. Magnussen vil bevise, at han kan dække det behov.

- De ønsker en hurtig kører, som kan lede holdet, og det prøver jeg at være.

- Jeg føler, at vi er glade på holdet og arbejder godt sammen. Bruger vi tiden fornuftigt og er tålmodige, tror jeg, vi kan blive gode nok til at vinde verdensmesterskabet.

- Vi ved godt, at det ikke sker næste år og måske heller ikke året efter, men holder vi sammen og tror på det, tror jeg, det er muligt, siger Magnussen.

Han oplevede at blive vraget hos McLaren efter kun en sæson i Formel 1, hvorefter han sad udenfor i et år. Men han er bedre rustet nu, mener han.

- Jeg havde ikke forventet, at skulle gennemgå det, jeg har gjort de seneste to år, men jeg har lært meget, og det har været en styrkende erfaring.

- Hvis jeg dengang troede på, jeg kunne bliver verdensmester, tror jeg kun endnu mere på det nu. Min erfaring er større, og jeg er en stærkere person, lyder det fra Renault-danskeren.

Efter en måneds pause bliver Formel 1-sæsonen søndag genoptaget, når feltet kører grandprix på Spa-banen i Belgien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress