Af Ritzau - 21/07-16 12:19

Rusland tager afstand fra kollektiv atletik-udelukkelseRusland tager afstand fra kollektiv atletik-udelukkelse

Torsdagens dom over russiske atletikudøvere bliver modtaget med raseri i Rusland.

storybild

Yelena Isinbayeva, dobbelt olympisk mester i stangspring, er en af de atleter, som ønsker at stille op til OL under neutralt flag. Står det til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), skal hun ikke have lov. (Billede: Reuters/Dylan Martinez)

Den russiske regering tager afstand fra dommen fra Den Internationale Sportsdomstol (CAS), der torsdag har vurderet, at Det Internationale Atletikforbund (IAAF) har ret til at udelukke russiske atletikudøvere fra at deltage i konkurrencer - herunder også OL.

- Jeg har modtaget dommen fra Den Internationale Sportsdomstol med dyb beklagelse. Alle atleter har indgivet deres oplysninger korrekt, siger en talsmand for regeringen til en gruppe journalister på en telefonkonference ifølge Reuters

- Princippet om en kollektiv straf er ikke acceptabelt, siger han.

68 russiske atletikudøvere fik afvist deres ansøgning om at få lov til at stille op til OL under neutralt flag.

Ruslands sportsminister, Vitaly Mutko, mener ikke, der er grundlag for udelukkelsen.

- Efter min mening er dette en subjektiv og politisk beslutning, som der ikke er noget retsgrundlag for, siger Mutko til nyhedsbureauet Tass ifølge AFP.

Den dobbelte olympiske mester Yelena Isinbayeva er blandt de atleter, som efter CAS' dom fortsat er udelukket. Stangspringeren beskriver dommen som "en begravelse for atletikken".

Russerne er udelukket, fordi de er mistænkt for at have haft et statsstøttet dopingprogram.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress