22/09-15 13:08

Magnussens manager: McLaren-afklaring nærmer sigMagnussens manager: McLaren-afklaring nærmer sig

Om Kevin Magnussen har en fremtid hos McLaren, vil snart være afklaret, siger manager Dorte Riis Madsen.

storybild

Manager Dorte Riis Madsen siger, at der snart kommer en afklaring på Kevin Magnussens situation med McLaren. (Billede: Polfoto)

Racerkøreren Kevin Magnussen kan snart have sin fremtid på plads. I hvert fald hvad angår en mulig fremtid hos McLaren, hvor han i denne sæson er tilknyttet som reservekører.

Det britiske team har en option på Magnussen, som udløber i snarlig fremtid.

LÆS OGSÅ: Skal Kevin have sædet? Jenson Button lufter sine stop-planer

- I forhold til McLaren vil der ikke gå så lang tid, inden vi har en afklaring, siger Kevin Magnussens manager, Dorte Riis Madsen, til Ritzau.

Flere af Formel 1-holdene har fortsat pladser åbne til 2016-sæsonen, og det har intensiveret rygtestrømmen i den seneste tid.

LÆS OGSÅ: Britiske medier: Button gider ikke mere McLaren

Blandt andet skriver flere engelske medier, at McLarens Jenson Button i forbindelse med denne weekends løb i Japan vil annoncere, at han stopper i Formel 1-serien.

Det kan i så fald blive Magnussens chance for at blive fast kører på holdet i den kommende sæson. Men den belgiske reservekører Stoffel Vandoorne er også i spil.

LÆS OGSÅ: Mindre hold kan køre Magnussen op i Formel 1-hierarkiet

- Det er voldsomt, men ikke overraskende, hvad der har været af rygter de seneste dage. Sådan er det på den her tid af året. Hvad angår Button, kender vi ikke noget til rygterne, siger Dorte Riis Madsen.

Hun sagde tidligere på måneden, at Kevin Magnussen også er i dialog med andre teams. Pludselig kan en dør åbne sig for et sæde andetsteds end McLaren.

LÆS OGSÅ: Magnussens manager: Kevin taler med flere teams

- Jeg vurderer, at der i løbet af en uge vil komme nogle afvisninger eller bekræftelser på nogle af de øvrige rygter, og så kan situationen igen se anderledes ud. Indtil da vil vi ikke kommentere på de enkelte muligheder, lyder det fra manageren.

Kevin Magnussen var fast Formel 1-kører for McLaren i 2014-sæsonen, men blev degraderet til reservekører inden den igangværende sæson.

LÆS OGSÅ: Øv for Kevin: Grosjean tager amerikansk Formel 1-sæde

Magnussen har tidligere meddelt, at han under ingen omstændigheder tager et år mere uden løb.

LÆS OGSÅ: Cykelstyrt koster Kevin Magnussen tre ugers pause

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress