Af Ritzau - 09/07-16 15:55

Manglende spillerkøb er årsag til træners kolde fødderManglende spillerkøb er årsag til træners kolde fødder

Marcelo Bielsa kritiserer Lazio-ledelsen for ikke at have hentet en eneste ny spiller inden træningsstarten.

storybild

Marcelo Bielsa nåede kun at være Lazio-træner i to døgn. (Billede: Scanpix/Franck Fife)

Fodboldtræneren Marcelo Bielsa nåede kun at stå i spidsen for Lazio i to døgn, inden han torsdag i en dramatisk kovending afbrød samarbejdet med den italienske klub, inden det rigtigt var kommet i gang.

Nu forklarer den kontroversielle argentiner den pludselige exit med, at klubben endnu ikke har hentet én eneste ny spiller - hvilket efter hans opfattelse var en klar aftale.

- Det blev besluttet og gjort klart, at det var nødvendigt med forstærkninger, når man tager i betragtning, at 18 spillere har forladt klubben siden sidste sæson, skriver Bielsa i et brev til Lazio-ledelsen.

- Der var enighed om, at det var afgørende i forhold til planlægningen, at vi skulle have mindst fire nye spillere inden 5. juli med henblik på, at de skulle deltage i sæsonforberedelserne.

- Indtil nu er der ikke hentet en eneste spiller, lyder det i brevet dateret 7. juli.

Siden han pludselig fik kolde fødder, er Marcelo Bielsa blevet mistænkt for, at han lurer på at overtage det argentinske landshold, der står uden træner efter Gerardo Martinos opsigelse

Men den 60-årige træner slår i brevet fast, at han ikke har andre tilbud på hånden.

Bielsa har tidligere i karrieren stået i spidsen for Argentina i seks år, inden han forlod jobbet ved udgangen af 2004.

Lazio starter i stedet træningen forud for den kommende sæson med Simone Inzaghi ved roret.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress