Af Ritzau - 14/08-16 20:43

OL-svømmer: Jeg blev truet med pistol og berøvet i RioOL-svømmer: Jeg blev truet med pistol og berøvet i Rio

Mænd med politiskilte har røvet fire amerikanske svømmere, fortæller den ene svømmer til tv-station.

storybild

Ryan Lochte (t.h.) er sammen med tre andre amerikanske svømmere blev røvet, fortæller han til NBC. (Billede: Reuters/David Gray)

Den 12-dobbelte OL-medaljevinder Ryan Lochte er samme med tre af sine svømmekolleger blevet røvet af falske betjente på vej til OL-byen. Det fortæller svømmestjernen til den amerikanske tv-station NBC. Røveriet skal være sket natten til søndag lokal tid.

- Vi blev stoppet i en taxa af nogle mænd med politiskilte. De havde ingen lys eller noget som helst - bare et politiskilt. De stoppede os. De trak deres pistoler og beordrede de andre svømmere til at lægge sig på jorden. Så de lagde sig, siger Ryan Lochte ifølge NBC.

- Jeg nægtede. Jeg havde ikke gjort noget forkert, så jeg skulle ikke ned og ligge på jorden. Så trak den ene mand sin pistol, ladede den og satte den mod min pande og sagde "læg dig".

Ifølge Ryan Lochte lagde han sig derefter ved siden af sine tre medsvømmere.

- Han tog vores penge og min pung. Men han efterlod min telefon og min akkreditering, fortæller svømmeren.

Patrick Sandusky, der er talsmand for den amerikanske olympiske komité, USOC, har i en pressemeddelelse bekræftet, at de fire svømmere Gunnar Bentz, Jack Conger, Jimmy Feigen og Ryan Lochte blev udsat for et røveri i en taxa på vej til den olympiske by.

Der har hersket tvivl om historien. Blandt andet har en talsmand fra Den Internationale Olympiske Komité over for det amerikanske nyhedsbureau AP afvist, at en sådan hændelse har fundet sted.

Senere indrømmede samme talsmand, at han ikke kendte til detaljerne om Ryan Lochtes beretning.

Ryan Lochte var en del af det amerikanske stafethold, der vandt guld i 200 meter fri ved årets OL. Tidligere har han vundet guld ved OL i Beijing, London og Athen i henholdsvis 2012, 2008 og 2004.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress