Af - 13/12-15 09:39

Rudy efter fuser: - Jeg har svært ved at sætte ord på detRudy efter fuser: - Jeg har svært ved at sætte ord på det

Rudy Markussen, som stoppede i 3. omgang, var rystet og uforstående over for sin egen indsats i boksefuseren mod Patrick Nielsen.

Bildstrecke im Grossformat »

Der var slag i luften og kendisser blandt publikum i Brøndby Hallen

- Der er folk, der siger aftalt spil, og nogle der er skuffede, fordi dommeren stoppede kampen så hurtigt, og at jeg var klar. Men jeg har svært ved at sætte ord på det.

Sådan sagde en fåmælt og synligt påvirket Rudy Markussen, efter han i 3. omgang måtte kaste håndklædet i ringen i det, der skulle have været et sandt dansk boksebrag i Brøndby Hallen mellem ham og Patrick Nielsen.

LÆS OGSÅ: Promotor slår anklager om aftalt spil ned: - Sådan er boksning

Det blev det bare aldrig.

Dertil var kampen for kort, for ensidig og sluttede uden forløsning for de mange fans i en ellers kogende Brøndby Hallen. Patrick Nielsen vandt fortjent. Han var tændt fra start.

Men 38-årige Markussen svigtede og virkede fraværende i sin comeback-kamp efter tre års pause.

LÆS OGSÅ: Vrede på de sociale medier efter Patrick Nielsen-triumf: Det er en farce!

- Jeg var der ikke på dagen, og jeg kom ikke rigtigt i gang. Alt det, vi havde trænet på, lykkedes ikke. En skidt start, hvor jeg blev ramt, og jeg føler ikke, at jeg kom mig over det. Da jeg kommer ud til kampen igen, føler jeg ikke, at det fungerer for mig, sagde Rudy Markussen.

Han blev sendt i gulvet efter et rent slag på kinden i 2. omgang, og igen i 3. runde - dog uden at være blevet synligt truffet af Patrick Nielsen.

LÆS OGSÅ: Chili Klaus vurderer Patrick Nielsen og Rudy Markussen: Se hvem han hælder til

- Jeg kan ikke huske det. Kamplederen siger, at jeg har sagt stop, men jeg ved det ikke. Der er nogen, som siger, at jeg blev skubbet ned. Men jeg aner det ikke.

Flere fans, eksperter - og eksempelvis Sauerland-promoter Kalle Sauerland - undrer sig over, at Rudy Markussen allerede var færdig efter 3. omgang. Han virkede nemlig ikke særligt groggy.

LÆS OGSÅ: Nervøs Gadegaard før nationalsang: Giv mig et shot!

Derfor var der vrede i Brøndby Hallen og ude blandt tv-seerne, som alle havde betalt i dyre domme for at se den hypede boksefight mellem de to danske supermellemvægtere.

- Om jeg selv havde stoppet den, eller om han havde stoppet den, skal jeg ikke kunne sige. Men ærgerligt er det, fordi folk har betalt mange penge, så det er klart, at der sidder en masse skuffede mennesker. Men den, der er mest skuffet, er nok mig, lød det fra Markussen på pressemødet, hvor han også fortalte, at han trækker sig fra boksningen.

- Det er slut nu.


LÆS OGSÅ: Højgravid Geggo til boksning: - Rudy er en gentleman mens Patrick...

LÆS OGSÅ: DJ Aligator på jagt i Brøndby Hallen: - Jeg går efter nummerpigerne

LÆS OGSÅ: TV: Patrick Nielsen enig med bookmakerne: - Det bliver en walkover

LÆS OGSÅ: Don Ø til boksebrag: Se hvem han selvfølgelig holder med

LÆS OGSÅ: Volbeat-Michael: - Patrick og Rudy ville ikke have en chance imod Kessler

LÆS OGSÅ: Kessler før boksebrag: Rudy vil komme stærkt fra start

LÆS OGSÅ: Kom tættere på Rudy og Patrick: Nej tak til Mokaï, fodbold og supermodeller

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress