Af Ritzau - 08/07-16 16:17

Sepp Blatter kender sin CAS-skæbne i augustSepp Blatter kender sin CAS-skæbne i august

Den tidligere Fifa-præsident får behandlet sin appelsag hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i august.

storybild

Sepp Blatter får behandlet sin appelsag hos CAS i slutningen af august. (Arkivfoto). (Billede: Reuters/Arnd Wiegmann)

Den tidligere præsident for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Sepp Blatter får snart behandlet sin appelsag hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

25. august vil sportsdomstolen forholde sig til Blatters sag i Lausanne i Schweiz, ligesom Michel Platini i maj fik behandlet sin sag hos CAS.

Her fik Platini nedsat sin karantæne fra seks til fire år, hvilket var anden gang franskmanden fik reduceret i sin straf.

I første omgang fik både Platini og Blatter otte års karantæne af Fifas etiske komité, men de fik senere barberet to år af karantæneperioden, inden de appellerede deres sager til CAS.

Sagen handler om en pengeoverførsel fra Fifa til Platini på to millioner schweizerfranc i 2011.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress