Af Ritzau - 13/09-16 15:24

Brendan Rodgers storroser Luis Suarez inden CL-bragBrendan Rodgers storroser Luis Suarez inden CL-brag

Celtic-manageren ser den tidligere Liverpool-spiller som den bedste angriber i verden.

storybild

Brendan Rodgers havde Luis Suarez under vingerne, da han var manager for Liverpool. (Billede: Reuters/Rebecca Naden)

For få år siden var de begge i Liverpool, men nu dyster Celtic-manager Brendan Rodgers og Barcelonas Luis Suarez mod hinanden i Champions League.

Tirsdag tager Barcelona imod Rodgers' skotske mandskab i den første gruppekamp, og manageren har stor respekt sin tidligere angriber før opgøret.

- I øjeblikket er Luis den bedste angriber i verden. Det er der ingen tvivl om, siger Rodgers ifølge Reuters.

- Det største kompliment, man kan give ham, er, at han har gjort verdens bedste hold endnu bedre. Barcelona ville ikke være det samme i dag uden ham.

Rodgers har forsøgt at finde opskriften på at stoppe den sydamerikanske angriber, selv om han erkender, det er svært.

- Det er rigtig svært at stoppe ham. Som alle verdensklassespillere finder han altid pladsen. Det bedste, man kan gøre, er at forhindre pladsen ved at være aggressiv, siger Rodgers.

Celtic og Barcelona har mødt hinanden otte gange i Champions League de seneste 12 år. Det er endt med seks sejre til Barcelona, en uafgjort og en sejr til Celtic.

Kampstart er klokken 20.45.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress