Af Ritzau - 07/06-16 18:11

Jesper Hansen håber på to rolige etaper inden bjergslagJesper Hansen håber på to rolige etaper inden bjergslag

Tinkoffs Jesper Hansen fik lov til at knokle på 2. etape af Dauphiné. Nu håber han på et par bløde dage.

storybild

Jesper Hansen tog mange føringer i en intens afslutning på 2. etape af Critérium du Dauphiné. (Billede: Scanpix/Chris Graythen)

Der blev kørt til på de to afsluttende bjerge på 2. etape af Critérium du Dauphiné, og med kun små forskelle i den samlede stilling, måtte Jesper Hansen (Tinkoff) på overarbejde for at forsvare kaptajnen Alberto Contadors gule trøje.

- Der var nogle, som kørte væk til sidst, så jeg var nødt til at kontrollere dem, så ikke de kørte for langt væk, lyder det fra Jesper Hansen.

- Det var mere intensivt til sidst for at sikre, at der ikke var flere, som kørte væk. Vi var nødt til at holde dem lidt i snor.

Med både en bjergprolog søndag og en hård afslutning tirsdag ser Jesper Hansen frem til to forhåbentlig mere rolige dage, hvor sprinterholdene skal markere sig, inden det går løs i bjergene i ugens slutning.

- Jeg skal bare så nemt igennem som muligt, men jeg er nødt til at hjælpe, hvis det bliver nødvendigt, siger den danske bjergrytter.

Han tog mange føringer tirsdag, men den hårde afslutning pressede ikke Jesper Hansen til det yderste.

- Nede i bunden af bakken skulle jeg lige i gang, kunne jeg mærke, men derefter synes jeg, det gik fint. Jeg kørte mig godt ud i føringerne, og så rullede jeg bare i mål til sidst, forklarer han.

Tirsdagens etape blev vundet af spanieren Jesús Herrada fra Movistar, som kom i mål to sekunder foran feltet med favoritterne, hvor også Alberto Contador sad.

Jesper Hansen trillede i mål som nummer 70 tre minutter og 16 sekunder efter vinderen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress