Af Ritzau - 27/04-16 20:48; Opdateret: 27/04-16 21:00

Kanonslag afbryder danskermøde i SverigeKanonslag afbryder danskermøde i Sverige

Tilskuere fra IFK Göteborg kastede kanonslag mod eksspiller. Han kvitterede ved at sende et hjørneflag retur.

storybild

Tobias Sana fik onsdag kastet kanonslag efter sig i Göteborg. Her ses han i aktion i Champions League mod Real Madrid. (Billede: AP/Francisco Seco)

Storkampen mellem danskerklubberne IFK Göteborg og Malmö FF i Allsvenskan blev onsdag aften afbrudt ti minutter før tid ved stillingen 0-0.

Det skyldes, at der var kastet et kanonslag mod opvarmningsområdet, hvor Malmö-spilleren Tobias Sana løb og varmede op. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.


Sana, der har en fortid i Göteborg, blev så oprevet over kanonslaget, at han kvitterede ved at rive et hjørneflag op ad jorden og kastede det mod tilskuerne.

Herefter afbrød dommer Jonas Eriksson kampen og beordrede spillerne i omklædningsrummet.

Ifølge IFK Göteborgs Twitter-konto bliver kampen ikke genoptaget.

Der var masser af danske vidner til situationen.

IFK Göteborg havde Mads Albæk, Jakob Ankersen og Søren Rieks i startopstillingen, de to sidstnævnte var dog skiftet ud, da kampen blev afbrudt. Hos Malmö var Anders Christiansen på banen, mens cheftræner Allan Kuhn styrede slaget fra bænken.

LÆS OGSÅ: Dansk angriber scorer i svensk sæsondebut

LÆS OGSÅ: FCM deler mod Champions League-svenskere i United-optakt

LÆS OGSÅ: Norrköping vinder svensk guld foran Göteborg-danskere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress