Af Ritzau - 21/08-16 18:59

Sen scoring sikrer West Ham sæsonens første sejrSen scoring sikrer West Ham sæsonens første sejr

West Ham slog snævert Bournemouth. Viktor Fischer sad på bænken hele kampen, da Middlesbrough vandt.

storybild

West Ham vandt søndag 1-0 hjemme mod Bournemouth. (Billede: Reuters/Eddie Keogh)

Sidste sæsons nummer syv i Premier League, West Ham, skulle søndag forsøge at hente sæsonens første sejr, da Bournemouth var på besøg.

Det lykkedes, da kampen endte 1-0 efter en sen scoring af Michail Antonio.

Hjemmeholdet West Ham, der var uden franske Dimitri Payet i truppen, forsøgte optimistisk at spille sig frem til chancerne, men Bournemouth fik lukket fint ned for åbne muligheder i store dele af kampen.

West Ham fik mere plads at spille på omkring ti minutter før tid, da Harry Arter fra Bournemouth fik sit andet gule kort.

Herefter fulgte et tungt West Ham-pres, og fem minutter før tid lykkedes det for hjemmeholdet at bringe sig foran.

Det tvang Bournemouth frem på banen, og i kampens døende sekunder var gæsterne tæt på en udligning, men Adrián i West Ham-målet viste glimrende reflekser og reddede de tre point for West Ham.

Dermed kan West Ham glæde sig over sæsonens første sejr efter to runder. Første kamp blev tabt til Chelsea.

Tidligere søndag var Middlesbrough med en bænket Viktor Fischer på besøg hos Sunderland i søndagens tidlige opgør.

Nyoprykkede Middlesbrough kom foran efter et vidundermål af Cristhian Stuani efter knap et kvarters spil.

Kort før pausefløjtet fordoblede Stuani føringen, inden Patrick van Aanholt genetablerede spændingen i opgøret, da han 20 minutter inde i anden halvleg reducerede til 1-2.

Herefter pressede Sunderland på, men oprykkerholdet formåede at holde stand. Middlesbrough har nu fire point efter to kampe, mens Sunderland fortsat er uden point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress