Af - 10/08-16 15:55

Dansk sølvpar uenige om OL-optaktenDansk sølvpar uenige om OL-optakten

Danske badminton-sølvvindere fra OL i London er vist ikke helt enige om optakten til medalje-forsvaret i Rio.

storybild

(Billede: Scanpix)

Mathias Boe og Carsten Mogensen går benhårdt efter at blive de første danske badmintonspillere, der vinder medalje ved to olympiske lege - men tilsyneladende er de ikke helt enige om, hvordan.

I forhold til for fire år siden har parret haft en uge længere i OL-byen, før første kamp, så der har været tid til lidt af hvert.

- Vi har suget en masse indtryk til os. Vi har været på noget så sjældent som en sightseeing-tur, hvor vi var ude at se kristus-statuen. Han er godt nok stor, den var flot. Det var noget af en oplevelse, fortæller en betaget Mathias Boe.

LÆS OGSÅ: Jonas Høgh sejler rundt i klipper: Det er helt til grin

Carsten Mogensen, derimod, taler ikke om sightseeing:
- Vi har prøvet at holde fokus på det, vi er her for, og det er for at spille badminton, At være så klar til alle træninger som muligt og ikke lade sig rive med af OL-feberen, som han siger.

Det kan være svært, erkender de begge to.
- Jeg tror virkelig, at man skal være rutineret i OL-gamet for ikke at blive en lille smule betaget af det. Det er en fed atmosfære, siger Mathias Boe om stemningen i den olympiske by, mens Carsten Mogensen igen minder om, hvad det gælder.

LÆS OGSÅ: Styrketræning skal give dansk dressur succes ved OL

- Vi skal bare lige huske os selv på, at vi er her ikke som turister, vi er her som atleter, og så er det lidt nemmere at smide oplevelserne væk. Det var også derfor, at Mathias og jeg ikke dukkede op til åbningsceremonien. Vi er ikke turister, det er såmænd et spørgsmål om prioritering, siger han.

Bortset fra små uenigheder, er de enige om at give den alt, hvad den kan trække, når først det gælder.

- Det er svært at sammenligne de to OL. I London havde vi ingen OL-erfaring, det har vi nu. Spillemæssigt føler jeg ikke, at der er nogen forskel, men vi er klogere, når vi står der," siger Carsten Mogensen.

LÆS OGSÅ: Suveræn Michael Phelps vinder OL-medalje nummer 25

LÆS OGSÅ: Bromer: Tv-sendetider i USA gik ud over min OL-finale

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress