Af Ritzau - 31/05-16 12:15

Irlands mest scorende spiller er skadet før EMIrlands mest scorende spiller er skadet før EM

Robbie Keane er blevet skadet i læggen, og han går i første omgang glip af EM-testkampen mod Hviderusland.

storybild

Robbie Keane (tv.) er blevet skadet før EM. (Billede: Reuters/Cathal Mcnaughton)

Det irske fodboldlandshold risikerer at skulle undvære sin mest rutinerede spiller ved EM-slutrunden i Frankrig.

Anfører Robbie Keane blev lørdag i sidste uge skadet i læggen under træning.

- Vi trænede lidt lørdag, og han kunne mærke det i læggen, så vi ser det an på daglig basis, siger Irlands landstræner, Martin O'Neill, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Direkte adspurgt om, hvorvidt 35-årige Robbie Keane kan nå at blive klar til EM, svarer landstræneren:

- Jeg ved det ikke.

- Han har fået en indsprøjtning for at se, om det falder til ro, og så må vi se, hvordan det ser ud. Naturligvis skulle han have været med os som anfører, men vi må se, hvordan han har det, siger Martin O'Neill.

Irland skal tirsdag aften møde Hviderusland i Cork i en EM-testkamp.

Robbie Keane, der spiller for LA Galaxy i USA, har spillet 143 A-landskampe for Irland, siden han fik debut i 1998.

Han har scoret 67 mål i landsholdstrøjen.

Irland møder Sverige, Belgien og Italien i gruppe E ved EM, der begynder den 10. juni.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress