Af Ritzau - 12/11-16 00:46

Dansk anfører: Tiltrængt sejr giver mere tro på tingeneDansk anfører: Tiltrængt sejr giver mere tro på tingene

Simon Kjær er tilfreds med, at holdet var i stand til at spille på en anden måde, end holdet hidtil har gjort.

storybild

Simon Kjær leverede en solid præstation i forsvaret, da Danmark fredag vandt 4-1 over Kasakhstan i VM-kvalifikationen. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Landstræner Åge Hareide valgte at skifte spillesystem i fredagens 4-1-sejr hjemme over Kasakhstan.

Indtil nu har Hareide stillet til start i et 3-5-2-system, men mod Kasakhstan var det skiftet ud med et 4-3-3-system.

Det gav bonus, påpegede anfører Simon Kjær, som mente, at det var vitalt med en sejr i VM-kvalifikationen efter to nederlag i træk til Polen og Montenegro.

- Det var en tiltrængt sejr. Jeg ved ikke, om jeg er lettet, men jeg er glad, fordi vi gjorde mange ting rigtigt ud fra den måde, vi valgte at spille.

- Det giver endnu mere tro på tingene, fordi vi ændrede spilkonceptet og systemet, og der var mange ting, vi gjorde godt, siger Kjær.

Hareides 3-5-2-system er ikke skrottet, understreger Fenerbahce-stopperen. Det er blot blevet en variant af flere, som Danmark kan bruge.

- Det er vigtigt at forstå, at det ikke var fordi, at 3-5-2-systemet ikke virker. Det her var bare en anden måde at spille på.

- Vi vidste, at Kasakhstan ville begrave sig. Det lærte vi mod Montenegro. Så det var vigtigt at kunne indstille sig på det.

- Det var dejligt at se, at folk kan skifte fra kamp til kamp. Det ser lovende ud, siger Kjær.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress