17/02-16 03:29

Blanc hylder målfattig måltyv efter sejr over ChelseaBlanc hylder målfattig måltyv efter sejr over Chelsea

Edinson Cavani er blevet sat af holdet efter manglende scoringer. Tirsdag afgjorde han Champions League-brag.

storybild

Zlatan Ibrahimovic bragte Paris Saint-Germain foran i første halvleg på et afrettet frispark. (Billede: AP/Christophe Ena)

Edinson Cavani blev den store helt, da Paris Saint-Germain tirsdag vandt 2-1 over Chelsea på hjemmebane i Champions League.

Cavani blev skiftet ind i det 74. minut og scorede fire minutter senere det afgørende mål.

Et mål der får hans træner, Laurent Blanc, til at glæde sig gevaldigt over sin uruguayanske angriber.

- Jeg ville have været glad uanset, hvem der scorede det andet mål, og jeg er glad for Edi. Han er en knægt, der scorer mål.

- Vi tvivler ofte på hans evne til at score, og så dukker han op og sender bolden i mål, siger Laurent Blanc ifølge AFP.

Målet, der kan vise sig at være nok til at sende Paris Saint-Germain i Champions League-kvartfinalen, hvis holdet klarer sig godt i returkampen, var kun Edinson Cavanis andet i 2016, og derfor er han ikke længere at finde i PSG's startopstilling.

- Han har været igennem en svær tid, men jeg håber, at målet vil gøre både ham og holdet godt, siger Laurent Blanc.

Zlatan Ibrahimovic bragte hjemmeholdet foran direkte på frispark, men det lykkedes John Obi Mikel at score til 1-1 på en af sine meget sjældne scoringer, før Cavani dukkede på og afgjorde kampen.

Dermed er Chelsea tvunget til at score, når de to hold om tre uger mødes igen på Stamford Bridge. De to klubber er også tørnet sammen i de seneste sæsoner, og her har udebanescoringer vist sig at være afgørende.

- Måske skal vi spørge Uefa, om det er fair, at udebanemål tæller dobbelt, men i aften kan vi glæde os, fordi vi spillede på den måde, vi gerne vil spille på.

- Det er ikke en særlig stor fordel, men måden vi vandt på er meget tilfredsstillende, siger Laurent Blanc.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress