Af Ritzau - 02/08-16 07:57

Dansk bordtennishåb fortsætter fremgang før OLDansk bordtennishåb fortsætter fremgang før OL

Jonathan Groth er seedet som nummer 22 ved OL og træder ind i turneringens anden runde søndag.

storybild

Jonathan Groth er femdobbelt danmarksmester i seniorrækkerne bordtennis. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Det er kun gået én vej på verdensranglisten for den danske bordtennisspiller Jonathan Groth siden september sidste år: op.

Efter den månedlige opdatering af listen er 23-årige Jonathan Groth hoppet fra 31.- til 29.-pladsen.

1. september 2015 lå han på en beskeden plads som nummer 110.

Den seneste fremgang betyder, at Groth er seedet som nummer 22 ud af 70 deltagere, når der onsdag trækkes lod til OL-bordtennisturneringen i Rio, hvor han træder ind i anden runde. Hans første kamp spilles søndag brasiliansk tid.

Havde danskeren været i top-16, ville han kunne have ventet til tredje runde med at træde ind i turneringen.

Groth rejste til Rio mandag. Her skal han forsøge at gøre doublen med Michael Maze og Finn Tugwell følgeskab på listen over danskere, der har vundet en olympisk medalje i bordtennis.

Samtidig er Groths plads som nummer 29 den næstbedste af en dansk herrespiller nogensinde. Bedst er Michael Maze, der nåede top-ti, men nu må Claus Pedersen, der i 1989 var nummer 30 i verden, finde sig i at være historiens tredjebedste dansker.

Groth har vundet fem danske seniormesterskaber i bordtennis - hvert år siden 2012.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress