Af Ritzau - 06/11-16 19:02

Danskere varmer op til Kasakhstan med målfri i HollandDanskere varmer op til Kasakhstan med målfri i Holland

Hverken Nicolai Jørgensen eller Kasper Dolberg fik scoret søndag i Æresdivisionen for Feynoord og Ajax.

storybild

Nicolai Jørgensen tropper op i den danske landsholdslejr efter at have tabt for første gang i denne sæson i ligaen med Feyenoord. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Sergey Dolzhenko)

De danske angrebsprofiler i Holland rejser til Danmark uden helt friske scoringer i bagagen.

Her støder Nicolai Jørgensen og Kasper Dolberg til det danske landshold, som mandag tager hul på optakten til den vigtige VM-kvalifikationskamp fredag i Telia Parken mod Kasakhstan.

Nicolai Jørgensen skal tilmed slæbe Feyenoords første liganederlag med sig mentalt, efter at Go Ahead Eagles var for stor en mundfuld i søndagens opgør.

På udebane tabte Feyenoord 0-1, og det var første gang i 12 kampe, at Rotterdam-klubben led nederlag i denne sæson i Æresdivisionen.

Trods nederlaget topper Feyenoord stadig den bedste hollandske fodboldrække med 29 point, selv om det ikke er blevet til sejr i de tre seneste ligakampe.

Nicolai Jørgensen, der har scoret otte gange i sæsonen, spillede hele opgøret for gæsterne.

Ajax og Kasper Dolberg var på besøg hos Alkmaar, og her missede Amsterdam-klubben muligheden for at trænge yderligere ind på Feyenoord.

Opgøret endte 2-2. Kasper Dolberg spillede hele opgøret uden at komme på scoringstavlen.

Ajax følger efter på andenpladsen i Æresdivisionen med 27 point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress