Af Lars Dinesen - 07/12-15 20:37

Blatter afviser kendskab til Havelange-bestikkelseBlatter afviser kendskab til Havelange-bestikkelse

Sepp Blatter afviser, at han kendte til bestikkelse omkring køb og salg af Fifas tv-rettigheder i 1990'erne.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Ennio Leanza)

Præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter, afviser ethvert kendskab til, at hans forgænger Joao Havelange og Ricardo Teixeira i 1990'erne tilranede sig op mod 700 millioner kroner i bestikkelse.

De mange penge endte i Havelange og Teixeiras lommer via sportsmarketing-firmaet ISL, der frem til 2001 købte og solgte Fifas tv-rettigheder.

Sepp Blatter hævder, at han ikke kendte til de lyssky pengeoverførsler.

- Det passer ikke, siger Sepp Blatter til det tyske medie SWR.

LÆS OGSÅ: Platini og Blatter skal i Fifa-høring i næste uge

LÆS OGSÅ: Blatter er i FBI-søgelys efter ny Fifa-bestikkelsessag

Søndag hævdede engelske BBC, at tv-stationen har set et brev, der beviser, at den nu 79-årige schweizer var fuldt vidende om, hvad der foregik.

Sepp Blatter var frem til 1998 generalsekretær i Fifa, før han overtog præsidentposten fra brasilianeren Joao Havelange.

Havelange og landsmanden Ricardo Teixeira, der sad i Fifas eksekutivkomité, udnyttede deres positioner til at berige sig selv.

LÆS OGSÅ: Fifa truer: Uefa-præsident skal have livstidskarantæne

- Jeg har helt sikkert ikke vidst noget om det. Hvis jeg havde kendt til, hvad de lavede, så havde jeg sat spørgsmålstegn ved det.

- Jeg havde sagt, at de skulle stoppe.

- Jeg er vred. Jeg er også vred over, at jeg bliver stillet til ansvar for alt. Det kan jeg ikke, siger Sepp Blatter.

LÆS OGSÅ: Forhadt Fifa-præsident: Jeg troede, jeg skulle dø

I oktober blev Blatter suspenderet i 90 dage af Fifas etiske komité på grund af en mistænkelig betaling på to millioner schweizerfranc til præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Michel Platini.

Blatter forlader efter planen sin post ved Fifa-valget den 26. februar, hvor en ny præsident skal vælges.

LÆS OGSÅ: Stressramt og indlagt Blatter vil hurtigt hjem

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress