Af - 19/04-15 17:46

Buttons rædsels-weekend: Går glip af rekordButtons rædsels-weekend: Går glip af rekord

Jenson Button vil nok ikke tænke tilbage på sæsonens fjerde grandprix med glæde.

storybild

Tilbage i garagen med Jenson Buttons racer. (Billede: Polfoto/AP)

Jenson Button er startet og startet og startet i Formel 1-sammenhæng gennem sine seneste år af karriere. Indtil søndag i Bahrain.

Før her blev britens weekend i ørkenstaten endnu værre.

LÆS OGSÅ: Magnussen: Får én dag mere i McLaren-raceren

Kort inden starten meddelte McLaren-Honda, at man ikke kunne få hans racer klar til grandprixet.

'Vi er desværre ikke i stand til at få Jensons bil klar. Da vi startede den, indikerede dataen, at der igen var elektriske problemer,' lød det via Twitter.


Dermed stopper Jenson Buttons imponerende stime af starter i Formel 1. Her var han indtil søndag stillet til start 179 gange i træk. Og han var godt på vej mod at sætte en historisk rekord i løbet af denne sæson.

LÆS OGSÅ: Medie åbner døren for Kevin: Går Button på pension?

Det kommer ikke til at ske nu. For italienske Riccardo Patreses 187 starter i træk (sat fra 1982-93) får nu lov til at stå som ubestridelig rekord et stykke tid endnu.

For Jenson Button var den kiksede start kulminationen på en problemfyldt weekend, hvor han stort set ikke fik kørt. Han skulle også være startet sidst i grandprixet, hvis raceren havde virket.

LÆS OGSÅ: Magnussen om motor-flop: - Det var ikke mig

Kevin Magnussen led i øvrigt samme skæbne i sæsonens første grandprix, hvor hans racer brød sammen på opvarmningsomgangen. Han kom derfor heller ikke til start.

Løbet i Bahrain er stadig i gang. Den anden McLaren-Honda-kører, Fernando Alonso, startede som nummer 14.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress