Af Lars Sejr - 26/08-15 13:15

FCM-profil: Vi skal chokere Southampton fra startFCM-profil: Vi skal chokere Southampton fra start

Erik Sviatchenko regner med, at FCM's modstander i Europa League kommer blæsende fra første fløjt.

storybild

Erik Sviatchenko (Billede: Polfoto/arkivfoto)

Southampton er ifølge FC Midtjyllands midterforsvarer Erik Sviatchenko favorit til at gå videre til gruppespillet i Europa League.

I sidste uge skabte midtjyderne ellers et fremragende udgangspunkt før torsdagens returkamp med 1-1 i England.

- De vil komme blæsende ud med 120 kilometer i timen, men kan vi komme ud med 130 kilometer i timen, så kan vi måske fange dem på sengen. Så kan vi måske chokere dem, siger Sviatchenko.

- Jeg mener fortsat, at de er favoritter, for de kommer med stor individuel kvalitet og spiller i Premier League på et højere niveau end os, siger han.

LÆS OGSÅ: FCM spiller lige op med Southampton i Europa League

Med 0-0 vil FCM avancere til gruppespillet på reglen om flest scorede udebanemål, men midtjyderne skal ikke forsøge at forsvare den hjem i Herning.

- Det kan blive lang tid at forsvare det i 90 minutter. Vi skal i stedet ud at angribe.

- Vi ved, at de er hurtige og aggressive, og det skal vi også være. Hvis vi kan chokere dem, så bliver de måske lidt bange for at spille.

- Hvis det tilmed kan give os et mål, vil det give os lidt mere ro, siger Sviatchenko.

LÆS OGSÅ: Storklubber kan vente Brøndby og FCM i næste EL-runde

Bedømt på det første opgør mener han heller ikke, at det er umuligt, at holde Southampton fra scoring.

- De scorede på straffespark derovre, og havde vi ikke givet dem den mulighed, så havde vi måske holdt nullet i den kamp, siger han.

Torsdagens kamp på MCH Arena går i gang klokken 20.45.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress