Af - 15/03-16 14:16; Opdateret: 15/03-16 14:43

Den søde sandhed bag håndboldstjerners trøstebillederDen søde sandhed bag håndboldstjerners trøstebilleder

Svensk landsholdsspiller løfter sløret for baggrunden for Kristina 'Mulle' Kristiansens kærtegn efter VM-kamp.

Bildstrecke im Grossformat »

Nathalie Hagman fortæller nu om sit forhold til Kristina Kristiansen. Her trøster danskeren sin svenske kæreste efter VM-kampen i december.

Billederne af landsholdsstjernen Kristina 'Mulle' Kristiansen, der trøster den svenske landsholdsspiller Nathalie Hagman med kram og kærtegn, vakte opsigt, da de kom frem efter Danmark havde sendt Sverige ud af VM i december.

Selvom rygterne florerede og de to håndboldstjerner optrådte flittigt på hinandens Instagram-profiler - med kys blandt andet - så ville ingen af dem kommentere på, om de var et par.

- Vi er ikke rigtig kærester. Men vi har det godt sammen og er glade for hinanden. Så tager vi det, som det kommer. Vi er lidt mere end venner, sagde Mulle i efteråret til Folkebladet Lemvig.

LÆS OGSÅ: Kærester/ikke-kærester? Derfor trøster Mulle svensk taber


Men nu løfter Nathalie Hagman sløret for 'sandheden' bag billederne:

- Jeg var glad for, at jeg havde hende der, men jeg synes, der blev gjort en stor sag ud af det, men der findes en sandhed i det, der blev skrevet. Vi er vel et par. Jeg synes rigtig godt om hende, siger den svenske landsholdsspiller til Aftonbladet.

Hagman tilføjer, at det ikke betyder, at de to turtelduer vil gå blidere til hinanden næste gang Danmark og Sverige mødes. Hvilket heller ikke var tilfældet i VM-1/8-finalen i december, hvor Hagman blev sendt i gulvet af en arm i ansigtet fra Kristina Kristiansen.

LÆS OGSÅ: Kvindehåndbold skubber 'X Factor' på fredag

Den stærke svenske højre back kan se frem til at komme tættere på Kristina Kristiansen, når han til sommer skifter Team Tvis Holstebro ud med Kristiansens Nykøbing Falster Håndbold.

- Det var ikke afgørende, at hun spiller dér, men det er klart, at det er positivt, siger Nathalie Hagman om skiftet.

LÆS OGSÅ: Rusland tilføjer danske håndboldkvinder nyt EM-nederlag

LÆS OGSÅ: Håndboldkvartet sidder over mod Rusland

LÆS OGSÅ: FCM Håndbold får smal sejr med fra Nykøbing Falster

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress