Af Ritzau - 07/10-16 17:58

Tiger Woods gør comeback på torsdagTiger Woods gør comeback på torsdag

Efter en skadespause på 14 måneder er Tiger Woods igen klar til at konkurrere med de bedste golfspillere.

storybild

Tiger Woods skal i næste uge spille en PGA-turnering i Californien. (Billede: Scanpix/Jamie Squire)

Golfstjernen Tiger Woods bekræfter, at han i næste uge skal spille turneringsgolf på højeste niveau for første gang siden august sidste år.

Siden dengang har han været ude med en rygskade, som har medført flere operationer, men torsdag stiller han til start i Safeway Open.

Det oplyser den amerikanske PGA Tour.

Woods sagde i begyndelsen af september, at det var hans mål at blive klar til turneringen i Californien, og målet ser ud til at blive indfriet. Dermed kan han gå på jagt efter PGA-sejr nummer 80 i karrieren.

40-årige Tiger Woods har tidligere været øverst på verdensranglisten i 683 uger, men grundet sin lange skadespause er han dumpet ned som nummer 767 i verden.

Senest var han med som rådgivende vicekaptajn under Ryder Cup, som USA vandt over Europa.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress