Af - 26/06-16 17:37; Opdateret: 26/06-16 21:53

Pokalkamp eller bryllupsrejse: Serie-spiller i sit livs dilemmaPokalkamp eller bryllupsrejse: Serie-spiller i sit livs dilemma

Højrebacken for Tarm IF stod med stort problem, før holdets pokalkamp mod Superligahold. Han ringede til 'Mads og Monopolet' og nu er han en glad mand.

storybild

Hvad pokker gør man, når den største fodboldkamp i karrieren falder midt i bryllupsrejsen med konen?

Simon Møbjerg Christiansen, højreback hos Tarm IF, var i tvivl, da hans Serie 1-hold trak AC Horsens fra Superligaen i pokalturneringen, så han ringede ind til radioprogrammet Mads og Monopolet på DR.

LÆS OGSÅ: Der røg ferien: Serie-klub trækker Superligahold

Mads Steffensen, Simon Jul, Nicolaj Kopernikus og Johanne Schmidt-Nielsen var ikke helt enige i lørdagens program, men parret har fundet en fin løsning alligevel - stem og læs videre nedenunder:

Højrebacken spiller pokalkamp, mens hustruen rejser på shoppingtur.

Det bekræfter den kommende hustru, Frederikke Theilgaard Sørensen.

- Ja. Jeg tager til London med en veninde, fortæller hun. Og forsikrer, at det altså ER helt i orden med hende.

- I starten syntes jeg, at det var lidt irriterende, når nu vi havde glædet os sådan, at han lige skulle spille sådan en pokalkamp. Men så fik han forklaret sine følelser, og så kunne jeg godt se, at det var en stor ting for ham, siger hun.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan narrer vennerne ham med den ultimative fodbold-spøg

Simon Møbjerg Christiansen er glad for sin forstående forlovede.

- Jeg er lettet! Jeg ville ikke kunne sidde i London den aften. Så ville jeg ikke kunne se mine holdkammerater i øjnene bagefter, siger han.

Han ved godt, at han som back kan blive udstillet mod Superliga-spillerne, men det gør intet:

- Jeg glæder mig bare! Det vigtigste er, at det bliver en historisk dag. Op til 1.000 tilskuere og gratis pølser. Det her er næsten en opvisningskamp. Den skal have fuld gas! siger han.

Og bryllupsrejsen? Den har han lovet at købe senere. Men det bliver ikke til London:

- Jeg tror måske, det bliver noget varmt og en pool i stedet, siger Frederikke Theilgaard Sørensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress