Af Ritzau - 26/06-16 09:44

Frank Arnesen overvejer at gå på fodboldpensionFrank Arnesen overvejer at gå på fodboldpension

Frank Arnesen har måske haft sit sidste job som sportsdirektør, efter at han i februar blev fyret i Paok.

storybild

Frank Arnesen var i 1980'erne en del af det danske dynamithold. Efter den aktive karriere skabte han sig en ny karriere som sportsdirektør i en række europæiske storklubber. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen)

Fodbolden har fyldt en stor del Frank Arnesens tilværelse, men måske har danskeren haft sit sidste topjob.

I februar blev den 59-årige dansker fyret som sportsdirektør i græske Paok. Selv om han efterfølgende meldte sig parat til en ny udfordring som sportsdirektør, så er han mere usikker nu.

- Jeg ved det ikke.

- For et år siden ville jeg igen til at arbejde. Nu ved jeg sgu ikke, om jeg vil ind i det igen, siger Frank Arnesen til Jyllands-Posten.

Selv om han nærmer sig de 60 år, så føler han sig frisk til en ny opgave, men hans kone Kate er ikke så sikker på, at det er godt for ham på grund af det stress, der følger med et job indenfor topfodbolden.

- Det er et spørgsmål, om jeg vil det igen. Og det har ikke noget at gøre med, at jeg bliver 60. Jeg har det godt, du ved. Det er mere, om jeg virkelig vil gå ind i sådan et job igen og sige, at så er jeg altså med for fuld knald.

- Så er det sådan igen, at jeg ikke ser familien ret meget. Er det det, jeg vil nu. Eller prioriterer jeg de andre ting, som jeg elsker? spørger Arnesen.

Den tidligere landsholdsspiller, der bor i hollandske Eindhoven, har efter sin aktive karriere haft job som teknisk direktør eller sportsdirektør i klubber som PSV, Tottenham, Chelsea, Hamburger SV, Metalist Kharkiv og senest Paok.

Arnesen er tilknyttet Kanal 5 som ekspert i forbindelse med landskampe. Denne sommer er han desuden hyret af DR under det igangværende EM, hvor han kommer på skærmen under kvartfinalerne, semifinalerne og finalen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress