Af - 16/11-15 12:43

Franske stjerner tvunget til at spille: Det er respektløstFranske stjerner tvunget til at spille: Det er respektløst

Flere franske landsholdsstjerner er vrede over, at de er tvunget til at spille mod England kort efter terrorangrebet i Paris.

storybild

Frankrigs landsholdsspillere fejrer en scoring mod Tyskland i fredags. (Billede: Christophe ena)

I morgen mødes England og Frankrig i en venskabskamp på Wembley i London - bare fire dage efter det blodige terrorangreb i Paris, hvor mindst 132 mistede livet.

For flere af spillerne, virker kampen ganske ligegyldig. Men den skal spilles, beordrer det franske fodboldforbund.

LÆS OGSÅ: Landsholdets franske stjerne: Jeg gik rundt med en klump i halsen

- Alle spillerne kommer for at spille, siger kommunikationschef i fodboldforbundet Phillipe Tounon.

Den beslutning har oprørt spillerne, meddeler den britiske avis The Times.

Franskmændene er stadig meget berørte af de tragiske begivenheder i fredags. Under venskabskampen mod Tyskland i Paris blev Stade de France angrebet af terrorister med selvmordsbælter.

LÆS OGSÅ: Landstrænerne vidste besked om terror - men tiede over for spillerne

Heldigvis blev selvmordsbombemændene afvist af vagterne, hvorefter de sprængte sig selv ihjel ude foran det franske nationalstadion. Kampen blev trods terrorangrebet spillet færdigt.

Efterfølgende kom det frem, at landsholdsspiller Lassana Diarras kusine mistede livet i en af de mange massakrer, der foregik samtidig, mod cafeer og restauranter i det centrale Paris.

LÆS OGSÅ: Efter terror i Paris: DBU skærper sikkerheden i Parken

Også stjerneangriberen Antoine Griezmann blev påvirket. Hans søster befandt sig til rockkoncerten på spillestedet Baclan, hvor 89 mennesker mistede livet. Hun slap dog ud med livet i behold.

Spillerne har i weekenden haft mulighed for at bruge tid med deres familier, men skal altså til London for at spille mod England. The Times skriver, at nogle af spillerne finder det ‘respektløst’.

LÆS OGSÅ: Dansker fanget på stadion i Paris: Folk flygter IND på stadionet igen

- Det er mig, der har besluttet, at vi skal spille, og det meddelte jeg Didier Deschamps (den franske landstræner), siger præsidenten for det franske fodboldforbund, Noël Le Graët.

Kampen spilles i morgen aften kl. 21.00.

LÆS OGSÅ: Olsen: Det bliver en anderledes kamp i Parken

LÆS OGSÅ: Det ved vi om gerningsmændene bag terror i Paris

LÆS OGSÅ: Madonna trodser terror: Derfor spiller hun i Herning i aften

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress