04/07-15 17:53

Australier tramper sig til årets første gule Tour-trøjeAustralier tramper sig til årets første gule Tour-trøje

Vincenzo Nibali (Astana) var hurtigst af favoritterne på enkeltstarten i Utrecht, hvor Jakob Fuglsang styrtede

storybild

(Billede: Polfoto)

BMC-rytteren Rohan Dennis bliver årets første til at køre iført den gule førertrøje i Tour de France, der lørdag blev skudt i gang i hollandske Utrecht med en enkeltstart på 13,8 kilometer.

Australieren var tidligt ude på ruten og satte bedste tid, da han kom i mål efter 14,56 minutter.

Dermed vidste tempofavoritter som Tony Martin (Etixx-Quick-Step), Fabian Cancellara (Trek) og hjemmebanehåbet Tom Dumoulin (Giant-Alpecin), hvilken tid de skulle slå.

Ingen af dem kunne dog hamle op med den australske kanontid.

Tættest på var Tony Martin, der kom i mål i en tid, der var fem sekunder langsommere end vindertiden. Cancellara var endnu ét sekund langsommere, mens Dumoulin blev båret frem af publikum og tog sig af fjerdepladsen.

Den australske prolog-vinder var på forhånd regnet som en af outsiderne. Han har tidligere vist store tempofærdigheder, da han i februar satte ny timerekord, en timerekord der siden blev slået i maj.

Jakob Fuglsang styrtede på dagens etape. Det vides endnu ikke, hvor alvorligt styrtet er. Fuglsang kæmpede sig dog i mål i en tid på 16,22 minutter, hvilket gjorde ham til næsthurtigste af løbets tre danskere.

Lars Bak kom i mål tiden 16,15 minutter. Tour-debutanten Michael Valgren var præcis et halvt minut langsommere end Bak.

I favoritfeltet kørte Nairo Quintana (Movistar) ind i tiden 15,57 minutter. Det var i sig selv ikke så skidt for colombianeren, der ikke regnes for synderligt stærk i kampen mod uret.

Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) var tre sekunder hurtigere end Quintana, til gengæld var spanieren otte sekunder langsommere end Chris Froome (Sky) og yderligere syv sekunder efter den forsvarende Tour-vinder Vincenzo Nibali (Astana)

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress