Af Ritzau - 12/09-16 10:58

Italienske trænere i England gør op med defensivt ryItalienske trænere i England gør op med defensivt ry

Fire italienske managers gjorde i weekenden et solidt forsøg på at gøre op med landets defensive image.

storybild

Chelseas manager Antonio Conte er en blandt flere italienske trænere i Premier League i denne sæson. (Billede: Reuters/Carl Recine)

Italiensk fodbold er kedeligt, og italienske trænere spiller ekstremt defensivt.

Det er opfattelser, man ofte hører blandt en del fodboldfans. Men i denne sæson står fire italienske managers i spidsen for Premier League-klubber, og i weekenden gjorde de hver især sit til at gøre op med det defensive ry.

Først vendte Walter Mazzarris sprudlende Watford-hold 0-2 til 4-2-sejr på udebane over West Ham, hvorefter Claudios Raniers mesterhold, Leicester, tabte 1-4 i en chancerig og underholdende forestilling mod Liverpool.

I sidste sæson scorede Leicester 68 mål på vej mod det sensationelle mesterskab.

Det var flere mål end hold som Arsenal, Manchester United, Liverpool og Chelsea. Kun Tottenham og Manchester City scorede flere mål end Leicester i den sæson med henholdsvis 69 og 71 scoringer.

Søndag var der rent italiensk møde i Premier League, da Swansea med Francesco Guidolin i spidsen tog imod Antonio Contes Chelsea-stjerner.

Hvis nogen her frygtede en kedelig og taktisk affære med fokus på stærke defensiver, så blev de skuffet.

I en af sæsonens mest begivenhedsrige kampe spillede de to mandskaber 2-2, og tilskuerne blev budt på mere end 30 afslutninger mod mål. Langt størstedelen stod Chelsea for.

Sæsonen er endnu ung, og kampene udvikler sig forskelligt, men indtil videre har de fire italienske managers leveret flere underholdende kampe.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress