Af - 09/05-15 19:55

Av! Silkeborg rykker ned efter røvfuldAv! Silkeborg rykker ned efter røvfuld

I en målrig og underholdende kamp vandt Esbjerg 5-2 hjemme over Silkeborg, som rykker ud af Alka Superligaen.

storybild

Esbjerg var en alt for stor mundfuld for Silkeborg, der skal spille 1. division til næste år. (Billede: Polfoto)

Silkeborg har været sæsonens dårligste hold i Alka Superligaen.

Og fem spillerunder før sæsonafslutningen er Silkeborg nu sikker på at rykke ud af Danmarks bedste fodboldrække med lørdagens 2-5-nederlag ude til Esbjerg.

Nedrykningen til 1. division har længe reelt kun været et spørgsmål om tid. Især fordi Silkeborg ikke hentede en eneste sejr i efteråret.

I foråret har Silkeborg været bedre med og vundet to gange, men det har ikke været nok til skabe håb om redning.

Lørdag gjorde Silkeborg dog fin modstand, da oprykkerholdet kom foran 2-1 efter at have været bagud med 0-1.

LÆS OGSÅ: Nedrykning truer: Ny nedtur kan knække Esbjerg

Det var Esbjergs back Jonas Knudsen, som med en lang tværgående aflevering fandt Mohammed Fellah, der sikkert sendte 1-0-føringsmålet ind i det 39. minut. Det var Fellahs blot andet ligamål i denne sæson.

I anden halvleg kom Silkeborg flot tilbage, mens Esbjerg endnu en gang viste sig skrøbelige i defensiven.

Silkeborgs Dennis Flinta fandt Emil Scheel, som med sit sjette sæsonmål udlignede til 1-1 efter 58 minutter.

Blot to minutter senere headede Silkeborgs forsvarsspiller Thorbjørn Holst Rasmussen med sit første mål i sæsonen udeholdet foran med 2-1. Og så var kampen vendt helt på hovedet.

Dog kun for en kort stund.

Den indskiftede og energiske Esbjerg-angriber Mick van Buren udlignede til 2-2 to minutter efter Silkeborgs anden scoring og skabte lidt ro på igen.

LÆS OGSÅ: Vigtig sejr: FCN holder bronze-kampen helt åben

Esbjerg viste mere overskud i slutfasen. Angriberen Daniel Larsson fremtvang et straffespark 20 minutter før tid, men Hans Henrik Andreasen brændte forsøget med et svagt spark.

Mick van Buren var dog hurtigst over returen og bragte Esbjerg foran 3-2. Efter 80 minutter øgede Casper Nielsen til 4-2, og så var den kamp afgjort.

I overtiden sørgede indskiftede Kevin Mensah med endnu et Esbjerg-mål for at cementere sejren.

Esbjerg får med sejren lidt luft ned til FC Vestsjælland, som også ligger til nedrykning. Esbjerg har nu 31 point - og seks point ned til Slagelse-mandskabet, som møder FC København mandag.

Silkeborg har kun været i stand til at hente 13 point i de første 28 kampe. Med fem kampe tilbage at spille er Silkeborg matematisk sikker på at rykke ned i 1. division.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress