Af Ritzau - 09/07-16 16:44; Opdateret: 09/07-16 17:01

Serena Williams tangerer Steffi Graf med Wimbledon-sejrSerena Williams tangerer Steffi Graf med Wimbledon-sejr

Serena Williams genvandt lørdag Wimbledon-titlen og sikrede sig sin 22. grand slam-sejr i alt i karrieren.

storybild

Serena Williams vandt lørdag sin grand slam-titel nummer 22 i karrieren, da hun besejrede Angelique Kerber i Wimbledon-finalen. (Billede: Scanpix/Glyn Kirk)

Serena Williams kunne lørdag juble igennem, da hun genvandt Wimbledon-titlen i tennis.

I kvindernes finale besejrede den amerikanske verdensetter tyske Angelique Kerber 7-5, 6-3, og dermed sikrede Serena Williams sig det prestigefulde trofæ for syvende gang i karrieren.

Samtidig nåede Serena Williams op på hele 22 grand slam-titler, og det 34-årige tennisikon tangerede dermed Steffi Grafs rekord på netop 22 sejre i grand slam-sammenhæng i den professionelle æra.

Det var niende gang i karrieren, at Serena Williams var i finalen ved Wimbledon, og efter at have tabte finalerne ved Australian Open og French Open i denne sæson, var det et år siden, amerikaneren senest triumferede med en grand slam-titel, da hun vandt Wimbledon i 2015.

Serena Williams havde en overhånd i forhold til Angelique Kerber, som hun før finalen havde besejret fem gange, mens tyskeren havde to sejre over Williams med i bagagen på Centre Court lørdag.

Det seneste opgør var dog i finalen ved Australian Open, hvor Kerber vandt.

Det blev en flot tenniskamp mellem to kompetente modstandere på Centre Court.

Første sæt beviste, at det var to superservere, der holdt deres egne server hele vejen, lige indtil slutningen af sættet.

Her bragte Serena Williams sig foran 6-5 og formåede at bryde Kerbers serv og tage første sæt.

Det var første gang i dette års turnering, at tyskeren afgav et sæt, og Serena Williams' præstation var mere, end hvad storesøster Venus Williams formåede i sin semifinale mod tyskeren, som vandt den kamp 6-4, 6-4.

Mønstret fortsatte i andet sæt, hvor en hård serv fra amerikaneren fik Angelique Kerber til at returnere bolden i nettet, og Serena Williams bragte sig foran 2-1.

Efterfølgende viste Kerber fremragende spil, og verdensranglistens nummer fire pressede Serena Williams maksimalt og udlignede til 2-2.

Så var det verdens nummer et, der serverede med nye bolde, og det resulterede til sidst i en baghåndsfejl af Kerber og en 3-2-føring til Williams.

Der blev fightet for hver en bold, og de to kvinder diskede op med hele deres repertoire og formåen i andet sæt.

Kerber var presset i sin egen serv ved 30-30, men hun red stormen af og udlignede til 3-3.

Rollerne var byttet om i Serenas efterfølgende serveparti, hvor Angelique Kerber havde chancen for at bryde, men måtte se Serena Williams hæve niveauet, når det var nødvendigt.

Serena Williams vandt partiet, og pludselig var det hele vendt på hovedet for Kerber, der tabte sit eget serveparti efterfølgende og var bagud 3-5

Dermed kunne verdensetteren serve sin syvende titel i den engelske græsturnering hjem, og Gerber måtte sande, at hun ikke blev den første tysker til at vinde turneringen, siden Steffi Graf triumferede i 1996.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress