31/01-16 19:13; Opdateret: 31/01-16 19:26

Tyskland knuser Spanien og fuldfører EM-sensationenTyskland knuser Spanien og fuldfører EM-sensationen

En fremragende defensiv indsats var medvirkende til, at Tyskland slog Spanien 24-17 i finalen ved EM i Polen.

storybild

Tyskland har sensationelt vundet EM i Polen med en finalesejr over Spanien. (Billede: Polfoto)

De tyske håndboldherrer sikrede sig søndag en overraskende guldmedalje ved EM-slutrunden i Polen, da holdet knuste Spanien med 24-17 i finalen.

Tyskland vinder dermed EM for anden gang, efter at holdet også vandt EM tilbage i 2004. Spanien har med nederlaget fortsat sit første europamesterskab til gode.

Undervejs i årets turnering har det ellers til tider virket helt utænkeligt, at Tyskland kunne gøre sig gældende. Holdet har nemlig spillet hele EM uden skadede profiler som stregspilleren Patrick Wiencek samt fløjene Uwe Gensheimer og Patrick Groetzki.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Landsholdsstjerner smeltet sammen - kan du gætte hvem, der er hvem?

Undervejs er bagspillerne Christian Dissinger og Steffen Weinhold ligeledes udgået med skader. Alligevel kunne Tyskland søndag altså lade sig hylde som europamestre.

Fra starten af opgøret var der tænding på hos begge mandskaber, og der skulle også kun gå tre minutter, før spanierne indkasserede kampens første to minutters udvisning.

LÆS OGSÅ: Smuk som Kendall Jenner: Så yndig har du aldrig set krigeren Nøddesbo

Opgøret blev i øvrigt dømt af det danske dommerpar Mads Hansen og Martin Gjeding, der fik tildelt finalekampen efter det danske landsholds exit i mellemrunden.

De undertippede tyskere kom fantastisk fra start og var foran 7-2, da der var spillet et kvarter af kampen. Det spanske hold sjuskede i angrebsspillet og blev lukket ned af et velspillende tysk forsvar samt målmand Andreas Wolff.

Andreas Wolff stod en fremragende kamp i det tyske mål.(Bild: Polfoto)

Tyskland fik raget en del udvisninger til sig i første halvleg, men løste det fint ved at hive målmand Wolff ud af målet og bruge en ekstra markspiller i angrebet.

Samtidig fortsatte det ukoncentrerede spanske spil, og Tyskland kunne gå til pause med en føring på 10-6 efter en usædvanligt målfattig første halvleg.

LÆS OGSÅ: Reserven lyste op i EM-nederlag: Det kørte derudaf

Kampbilledet fortsatte i høj grad efter pausen, og kun Spaniens målmand Arpad Sterbik holdt forhåndsfavoritterne en smule inde i kampen.

Spanierne fandt dog aldrig nøglen til det tyske forsvar, og Andreas Wolff fortsatte storspillet i det tyske mål, hvor han endte med en imponerende redningsprocent på 48.

Dermed blev det til en overraskende tysk EM-triumf i en turnering, hvor favoritter som Frankrig, Danmark og Polen alle blev slået ud i mellemrunden.


LÆS OGSÅ: Polens landstræner trækker sig efter EM-fadæse

LÆS OGSÅ: Her skal flest danskere se håndbold-EM i tv

LÆS OGSÅ: Norge trækker protest tilbage efter EM-ballade

LÆS OGSÅ: Gudmundsson efter EM: Utroligt vigtigt halvår venter

LÆS OGSÅ: Gudmundsson investerer i fremtiden i ligegyldig kamp

LÆS OGSÅ: Sløset dansk hold taber placeringskamp til Frankrig

LÆS OGSÅ: Wilbek freder Gudmundsson: Vigtigere opgaver venter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress