27/03-16 23:33; Opdateret: 28/03-16 08:54

Belgisk rytter er død efter sammenstød med motorcykelBelgisk rytter er død efter sammenstød med motorcykel

Cykelrytteren Antoine Demoitié kolliderede med en motorcykel under søndagens Gent-Wevelgem.

storybild

Den 25-årige belgiske cykelrytter Antoine Demoitié er død af de kvæstelser, han pådrog sig under et sammenstød med en motorcykel i søndagens Gen-Wevelgem. Arkivfoto (Billede: Polfoto/Bonnerup Claus)

Den belgiske cykelrytter Antoine Demoitié har mistet livet, efter at han stødte sammen med en motorcykel under søndagens Gent-Wevelgem.

Det meddeler politiet tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Rytteren er død. En undersøgelse vil blive igangsat for at fastlægge omstændighederne, siger Frederic Evrard, der er talsmand for det regionale gendarmkorps i Nord-Pas-de-Calais i Frankrig.

Efter ulykken blev han straks transporteret til hospitalet i Lille, men kvæstelserne var så alvorlige, at rytterens liv ikke stod til at redde.

Ifølge internationale nyhedsbureauer skete uheldet, da Demoitié var ved at rejse sig efter at være styrtet. Føreren af motorcyklen havde ikke set styrtet og havde ifølge rapporterne ingen mulighed for at undvige.

Allerede søndag aften stod det klart, at Antoine Demoitié var kommet meget slemt til skade. Da skrev hans hold, Wanty-Groupe Gobert, at Demoitié befandt sig på intensivafdelingen i "ekstremt kritisk" tilstand.

- Hans hustru og familie er hos ham på hospitalet i Lille, skrev Wanty-Groupe Gobert.

25-årige Demoitié var i gang med sin første sæson som professionel på Pro Continental-niveau efter en årrække på forskellige belgiske Continental-hold.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress