Af Ritzau - 14/08-16 10:14

OL-arrangør opgiver: Nu skiftes det grønne vandOL-arrangør opgiver: Nu skiftes det grønne vand

Det er slut med grønt vand i vandpolobassinet i Rio. Arrangøren vælger nu at tømme bassinet og fylde det på ny

storybild

Det grønne bassinvand ved OL i Rio har fået meget omtale, men nu skal det være slut. Vandet bliver skiftet i vandpolobassinet. Her ses bassinet til udspring. (Billede: Scanpix/Christophe Simon)

Et af de mere kuriøse samtaleemner ved OL i Rio har været det grønne vand i et par af bassinerne i Rio.

OL-arrangøren har desperat forsøgt at rette op på farveskiftet fra den almindelige blå til det algegrønne vand, men uden held. Det tager man nu konsekvensen af.

- Vi har forsøgt i fire dage. Tydeligvis går det ikke så hurtigt, som vi ønskede, så vi skifter vandet, siger Gustavo Nascimento, som er øverste ansvarlige for bassinet, der bruges til vandpolo og synkronsvømning, ifølge AFP.

Det grønne udspringsbassin udgør ikke et problem og vil ikke få skiftet vand, men vandpolobassinet får altså nyt vand, inden synkronsvømmerne skal i konkurrence.

Konkurrencebassinet vil blive tømt for vand, hvorefter det fortsat blå vand i opvarmningsbassinet vil blive ført over i konkurrencebassinet.

Det er ikke mindre end 3,73 millioner liter vand, som skal ledes væk fra det olympiske bassin, og lige så mange liter skal altså ledes fra omvarmningsbassinet og hen i OL-bassinet.

Vandpolospillerne ved OL har klaget over kløen i øjnene, mens udspringerne i det andet bassin, som er blevet grønt, ikke har været påvirket af det grønne vand.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress