Af - 13/08-16 22:00

Mød OL's mindste hold - han hedder EtimoniMød OL's mindste hold - han hedder Etimoni

Ø-paradiset, Tuvalu, stiller med OL’s mindste hold: 24-årige Etimoni Timuani er taget helt alene til Rio. Efter en enkelt indsats kan han tage alene hjem igen.

storybild

Som landets eneste OL-atlet er Etimoni Timuani naturligvis også fanebærer for Tuvalu. Bag ham er tre officials. (Billede: Scanpix)

Der var ingen holdkammerater til at heppe på 100 meter-løberen Etimoni Timuani i Rio i dag. Der var ingen holdkammerater til at trøste ham, da han kom sidst af alle i de indledende heat.

Den 24-årige Etimoni Timuani er nemlig eneste atlet fra sit hjemland, Tuvalu. Det er en lille ø-gruppe midt i Stillehavet mellem Hawaii og Australien.

LÆS OGSÅ: TV: Bronzedrengene - Som at tage et ton sten af skuldrene

Der bor kun lige over 10.000 indbyggere i Tuvalu, så Etimoni Timuani har ikke haft mange konkurrenter på sin vej. Han er i øvrigt også landsholdsspiller i fodbold for Tuvalu.

Og så er det trods alt nemmere at kvalificere sig til OL som enlig atlet.
Sidstepladsen på 100 meter, tager dog ikke modet fra Etimoni Timuani. Heller ikke selv, om han er alene om at bearbejde den.

- Det er godt i dag. Jeg prøver mit bedste næste gang. Jeg har det godt, sagde han efterfølgende ifølge Washington Post, mens han tørrede sveden af panden.

LÆS OGSÅ: Kinesisk duo sender dansk mixeddouble ud af OL

Etimoni Timuani løb i tiden 11,81 sekunder i sit indledende 100 meter-heat. Næsten et helt sekund for langsomt til at gå videre til næste runde.

Dermed blev det indledende heat Etimoni Timuanis eneste optræden ved OL i Rio. Udover naturligvis hans optræden som sit lands fanebærer ved indmarchen, og hvad han nu ellers finder på at lave, nu hvor han ikke behøver at koncentrere sig om konkurrencen:

Ifølge den officielle OL-database kan Etimoni Timuanis filosofi her i livet nemlig udtrykkes i sætningen: “Train hard, party hard!” - nu har han trænet hårdt, og er færdig ved OL - og så skal der vel festes. Hårdt!

LÆS OGSÅ: Dansk teenager smadrer dansk rekord og misser OL-finale

LÆS OGSÅ: Estiske maratontrillinger skriver OL-historie

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress