09/03-16 12:54

Brøndby-formand: Smutter hvis jeg er en sten i skoenBrøndby-formand: Smutter hvis jeg er en sten i skoen

Jan Bech Andersen har fuld opbakning i Brøndbys bestyrelse, selv om formanden har sendt klubben ud i en krise.

storybild

Jan Bech Andersen har skabt et stort kaos i Brøndby, efter at han har kritiseret flere af klubbens nøglepersoner i sin søns navn i et debatfora på internettet. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Brøndby-formand Jan Bech Andersen melder sig parat til at trække sig fra sin toppost i klubben, hvis det bliver nødvendigt.

På et pressemøde fortæller storaktionæren, at han er villig til at gå, efter at han i denne uge har sendt klubben ud i et stort kaos. Foreløbig henholder formanden sig til, at han har bestyrelsens fulde opbakning.

- For mig er det ikke skrevet i runesten, at jeg skal være formand, men jeg har bestyrelsens og medarbejdernes opbakning, og det forholder jeg mig til, siger Jan Bech Andersen.

I et debatfora for Brøndbys fans har formanden i sin søns navn blandt andre kritiseret Thomas Frank, der tirsdag har sagt sit job som cheftræner op.

Skandalen blev oprullet allerede tirsdag, og afsløringen kan potentielt skræmme flere sponsorer væk og hæmme væksten i Brøndby, der ihærdigt forsøger at vende de senere års store underskud til plus.

Hvis Jan Bech Andersen pludselig står i vejen for den økonomiske vækst, så klæber han ikke til formandstaburetten.

- Med 26 procent af aktierne - har jeg mere end nogen anden interesse i at føre Brøndby derhen, hvor klubben skal være. Der er ingen over klubben.

- Og er det bedre at gøre andre ting - så gør vi det.

- Hvis ikke der længere er tillid fra bestyrelse og medarbejdere, hvis jeg er blevet en sten i skoen, så tager jeg konsekvensen, siger Jan Bech Andersen.

Jan Bech Andersen er af flere medier og kommentatorer blevet kritiseret for sin dobbeltrolle som formand og skjult kritiker af flere af klubbens nøglemedarbejdere på internettet.

- Jeg kan ikke gøre meget ved, hvad I skriver i jeres kommentarer. Jeg er ked af, at det har bragt så meget turbulens. Jeg har taget mit ansvar, og det har jeg gjort mange gange i mit liv.

- Nu må jeg fokusere på, at vi har mange ting, vi skal nå både på og uden for banen, siger formanden.

Brøndby udsendte onsdag sit regnskab for 2017, der viste et underskud på 17 millioner kroner.

I regnskabet oplyses det, at Jan Bech Andersen i en støtteerklæring bekræfter, at han er parat til at tilføre klubben ny kapital, hvis der er behov for det.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress