Af Ritzau - 10/10-16 07:48

Kvist vil revanchere grå Polen-nedtur i ParkenKvist vil revanchere grå Polen-nedtur i Parken

William Kvist vil efter nederlaget ude til Polen se meget mere vildskab mod Montenegro tirsdag aften i Parken.

storybild

William Kvist kræver en sejr over Montenegro tirsdag aften i Parken. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Polen og specielt hattrick-helten Robert Lewandowski tog fusen på Danmark, som endte med at tabe lørdagens VM-kvalifikationskamp i Warszawa med 2-3.

Derfor var det en forbistret William Kvist, som satte ord på nedturen og nu kigger frem mod muligheden for at rejse sig mod Montenegro tirsdag aften i Parken.

- Det gør kun, at vores kamp i Parken mod Montenegro bliver endnu vigtigere, siger Kvist om Danmarks næste opgave.

FC København-spilleren var generelt trist over nederlaget og især måden, Polen kom foran 3-0, men det skal lægges på hylden nu.

- Vi kan ikke gå og ærgre os over det her til på onsdag, for så taber vi to kampe i stedet for én.

- Men jeg ved, folk er topmotiverede tirsdag, hvor det gælder tre point, og hvor der bliver lidt mere kniven på struben-mentalitet, lover Kvist.

Spillerne skal tage ved lære af den måde, som Polen lullede Danmark i søvn ved at stå så defensivt og langt tilbage på banen.

- Polen havde stor respekt for os og havde en klar taktik, som holdet fulgte. Vi havde nok ikke regnet med, at vi ville have bolden så meget i forhold til, at vi var på udebane.

- Men vi skal være bedre med bolden, og mindre overrasket over, at vi havde bolden så meget, pointerer Kvist.

Han er trods nederlaget tilfreds med, at Danmark sluttede bedst af med to mål i anden halvleg. Og kampen kan blive mentalt vigtig, hvis den bruges på den rigtige måde.

- Det er et lille wake up call i forhold til, at vi har et talentfuldt hold med masser af energi og gode takter, men der er også ting, vi skal lære endnu.

- Når man ikke får point, så må man bruge det så godt som muligt. Jeg ser frem til at se noget video og finde ud af, hvad vi skal gøre bedre, siger Kvist.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress