Af Ritzau - 14/09-16 08:31

Forest-manager: Bendtner er klar til tidlig debutForest-manager: Bendtner er klar til tidlig debut

Nicklas Bendtner kan muligvis blive sendt i aktion for Nottingham Forest tidligere end først antaget.

storybild

Nottingham Forest kan måske allerede få brug for Nicklas Bendtner onsdag aften. (Billede: Scanpix/Nottingham Forest)

Debuten for Nottingham Forest kan allerede blive en realitet onsdag aften for Nicklas Bendtner.

I hvert fald hvis det står til Forest-manager Philippe Montanier, der kraftigt indikerer, at Bendtner kan bringes i spil i onsdagens udekamp mod Rotherham i den næstbedste engelske fodboldrække.

Både midtbanespilleren Chris Cohen, som har været ude med en skade, og Bendtner, der lige er kommet til klubben og senest spillede en kamp for Wolfsburg i februar, kan komme i spil.

- Jeg tror, at Chris Cohen og Nicklas Bendtner vil blive indlemmet i truppen.

- Jeg tror ikke, at nogen af dem er klar til at spille 90 minutter, men de vil med sikkerhed være klar til at hjælpe holdet på anden vis, siger Montanier til klubbens hjemmeside.

Dermed lyder det som om, at Bendtner starter kampen på bænken og kan blive skiftet ind, hvis der bliver behov for det.

Det var ventet, at Bendtner tidligst ville komme i spil, når Forest 20. september skulle spille Liga Cup-kamp mod danskerens tidligere klub Arsenal.

Men den mulige tidlige debut skyldes også, at angriberen Britt Assombalonga og midtbanespillerne David Vaughan og Matty Cash er ude med skader.

- Kampen kommer formentlig for tidligt for Britt Assombalonga og David Vaughan. De er begge ramt mindre skader, så vi vil ikke risikere noget med dem. Men vi forventer, at de er tilbage inden for en uges tid, siger Montanier.

Forest har hentet ti point i de seks første kampe i ligaen, hvor holdet ligger midt i tabellen.

Rotherham er placeret under nedrykningsstregen med blot fem point efter seks kampe, men er ubesejret på hjemmebane.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress