07/03-15 20:40

Okores Villa skal en tur til WembleyOkores Villa skal en tur til Wembley

Jores Okore spillede hele kampen i Aston Villas 2-0-sejr over West Bromwich Albion i FA Cup-kvartfinalen.

storybild

Jores Okore var med i hele kampen i FA Cup-sejren. (Billede: Polfoto)

Den danske forsvarsspiller Jores Okore og Aston Villa har haft en for dem perfekt uge, efter at det lørdag blev til en 2-0-hjemmesejr over West Bromwich Albion i FA Cup-kvartfinalen.

Det var anden gang i denne uge, at de to Birmingham-klubber mødtes på Villa Park.

I tirsdags vandt Aston Villa på dramatisk vis Premier League-kampen med 2-1 på et straffesparksmål dybt inde i dommerens tillægstid.

Så spændende blev det ikke for hjemmebanepublikummet i FA Cup-opgøret, hvor begge hold fik en spiller udvist i slutfasen.

Fem minutter inde i anden halvleg scorede Fabian Delph til 1-0, mens Scott Sinclair fem minutter før slutfløjtet gjorde det til 2-0.

I det hele taget var det en god lørdag for Aston Villa, som i Premier League er placeret lige over nedrykningsstregen.

Queens Park Rangers, der er Aston Villas nærmeste forfølger i nedrykningskampen, tabte tidligere lørdag 1-2 hjemme til Tottenham i et London-derby i ligaen. Dermed har Aston Villa fortsat tre point ned til QPR.

I lørdagens anden FA Cup-kvartfinale spillede Bradford og Reading 0-0, og klubberne skal dermed ud i en omkamp.

De to sidste kvartfinalekampe spilles søndag og mandag.

Søndag gælder det Liverpool-Blackburn, mens Manchester United-Arsenal mandag må betegnes som det helt store brag i kvartfinalen.

Både semifinalerne og selve finalen spilles på legendariske Wembley i London.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress