Af - 10/05-15 20:56

Brøndby-selvmål holder liv i bronzekampenBrøndby-selvmål holder liv i bronzekampen

AaB og Brøndby spillede uafgjort, og dermed er kampen om medaljer åben.

storybild

Johan Larsson scorede åbningsmålet, men kampen mellem Brøndby og AaB endte uafgjort 1-1. (Billede: Polfoto/Frandsen Finn)

De blågule var tæt på at få revanche mod et formstærkt AaB-hold, men med 20 minutter igen scorede Christian Nørgaard i eget net. Bronzekampen i Superligaen er igen åben.

Brøndby kom godt fra start og var farlige på hurtige omstillinger i højresiden, hvor Johan Larsson og Andrew Hjulsager kombinerede fint sammen, men der manglede præcision i den sidste aflevering op mod den finske angriber, Teemu Pukki.

LÆS OGSÅ: Tæt bronze-brag i Brøndby

Efter 10 minutter var Brøndby ved at komme foran efter et hjørnespark, men Aabs målmand Nicolai Larsen parrerede bolden op på overliggeren og væk.

Kampen bølgede frem og tilbage, men Brøndby satte sig mere og mere på spillet, og viste flere gange tænder via Johan Larsons indadskruede hjørnespark.

Ferhan Hasani burde have åbnet scoringen efter 39 minutters spil, da han modtog en løs bold inde feltet, men skød lige forbi stolpen.

LÆS OGSÅ: Medie: Liverpool jagter 19-årig dansker i Chelsea

Et Brøndby mål lå i kortene, og føringsmålet kom da også lige før pausefløjt.

Den nytilkomne svensker, Johan Larsson satte pandebrasken på et fint indlæg fra Christian Nørgaard og fik netmaskerne til at blafre bag den sagesløse AaB-keeper, Nicolai Larsen, som havde flere vigtige redninger.

Brøndby havde 12 skud på mål i 1. halvleg, hvilket var klubrekord. Aab havde derimod kun få, sporadiske afslutninger, og det var da også en Brøndby-spiller som udlignede.

LÆS OGSÅ: Bronzejagt intakt: Fysisk stærke Randers knækker FCN

Efter 69. minutter headede Daniel Agger noget klodset bolden i eget net via Christian Nørgaards nakke efter et AaB-hjørne til stillingen 1-1.

Resultatet holdt helt frem til slutfløjtet, og pointdelingen betyder, at der er syv point mellem 3. og 7. pladsen, så kampen om bronzemedaljer er med andre ord stadig åben.

Brøndby, Randers, AaB, Hobro og FC Nordsjælland jagter altså fortsat tredjepladsen med fem spillerunder tilbage.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress