Af Christian Vorre Mogensen - 10/10-16 17:54; Opdateret: 10/10-16 19:37

Danske firmaer køber sig ind i e-sportDanske firmaer køber sig ind i e-sport

Seneste eksempel er en aftale mellem Elgiganten og e-sportsorganisationen Copenhagen Flames.

storybild

(Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Der er penge i computerspil, og flere og flere hold verden over indgår samarbejdsaftaler med investorer og sponsorer.

Den økonomisk rygdækning kan blandt andet betyde, at spillerne får mulighed for at fokusere på e-sport på fuldtid eller har mulighed for at tage på træningsophold i udlandet.

Herhjemme har blandt andet varehuskæderne Elgiganten og Power været hurtige til at indgå aftaler, og tidligere i denne uge skrev førstnævnte kontrakt med e-sportsorganisationen Copenhagen Flames, som dermed kan se frem til at have den pengestærke virksomhed i ryggen.

I en pressemeddelelse udtaler Copenhagen Flames om samarbejdet:

- De (Elgiganten, red.) har med dette samarbejde gjort det helt klart, at de ønsker at bakke op om dansk e-sport. Partnerskabet vil blandt andet komme til udtryk ved produktanmeldelser til hardcore gamere, events, turneringer og ikke mindst en masse involvering af vores spillere.

Copenhagen Flames er toprangeret iblandt de danske Overwatch-hold og har særligt markeret sig med resultater i spillet ’Hearthstone’.

Læs mere om Copenhagen Flames på deres hjemmeside, Copenhagenflames.com.


LÆS OGSÅ: Svensk Facebook-forløber varsler gyldne tider for Fyn


LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldaus kone: 'Jeg har aldrig set 'Game of Thrones''

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress