Af Ritzau - 24/05-16 18:55

Liverpool henter ung tysk målmand i MainzLiverpool henter ung tysk målmand i Mainz

Den 22-årige målmand Loris Karius har skrevet under på en femårig kontrakt med Liverpool.

storybild

Loris Karius har skrevet under på en femårig kontrakt med Liverpool. (Billede: Scanpix/Daniel Roland)

Premier League-klubben Liverpool har forstærket sig på målmandsposten forud for den kommende sæson.

Tirsdag meddeler klubben, at den har hentet den 22-årige tysker Loris Karius, der har optrådt for den tyske klub Mainz 05 i karrierens første sæsoner.

- Det er en god følelse og en stor ære at skulle spille for denne klub. Jeg kender klubben rigtig godt gennem tv, og mange ting går i gennem hovedet på mig, når jeg tænker på klubben, siger Karius til Liverpools hjemmeside.

I storklubben får han landsmanden Jürgen Klopp som manager.

- Jeg har talt med manageren og havde efterfølgende en god følelse af de ting, han vil gøre med spillerne og klubben, siger målmanden.

Han får trøje nummer 1 og skal kæmpe med belgieren Simon Mignolet om pladsen i Liverpools mål.

Sidstnævnte har ofte været hårdt udsat for negativ kritik efter en række uheldige præstationer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress