Af Ritzau - 01/11-16 12:46; Opdateret: 01/11-16 14:18

Frank de Boer får sparket i Inter efter 84 dageFrank de Boer får sparket i Inter efter 84 dage

Fire ligasejre i 11 kampe var ikke nok. Inter har valgt at fyre cheftræner Frank de Boer.

storybild

Frank de Boer fik under tre måneder som Inter-træner. (Billede: Scanpix/Marco Bertorello)

Hollænderen Frank de Boer er fortid som træner for den italienske storklub Inter.

Milano-klubben meddeler tirsdag på sin hjemmeside, at samarbejdet med Frank de Boer er ophørt med øjeblikkelig virkning.

Dermed nåede han blot at stå i spidsen for Inter i knap tre måneder.

- Inter ønsker at takke Frank de Boer og hans trænerteam for deres arbejde i klubben de seneste måneder og ønsker dem det bedste for fremtiden, lyder det i en meddelelse på Inters hjemmeside.

En skuffende sæsonstart i Serie A gør en hurtig ende på samarbejdet. Således har Inter blot vundet fire ud af de første 11 ligakampe.

Klubben ligger på en skuffende 12.-plads.

Som midlertidig løsning er ungdomstræneren Stefano Vecchi. Han styrer Inter, når holdet på den næste opgave møder Southampton i Europa League.

Også i den turnering har Inter skuffet. Holdet ligger sidst i sin gruppe med blot tre point for tre kampe.

Frank de Boer afløste i begyndelsen af august Roberto Mancini på posten som Inter-træner, men det blev altså ingen succes.

De Boer kom fra en lang karriere som Ajax-træner i perioden fra 2010 til 2016.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress