Af Ritzau - 26/10-16 20:52

AGF henter tiltrængt opmuntring i pokalenAGF henter tiltrængt opmuntring i pokalen

AGF vandt 3-1 ude over Holbæk og er klar til ottendedelsfinalerne i fodboldens pokalturnering.

storybild

Kasper Junker bragte glæde i AGF med sit mål til 2-1 i pokalkampen mod Holbæk (arkivfoto). (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Efter seks kampe i træk uden sejr i Superligaen i fodbold fik AGF lidt tiltrængt opmuntring, da holdet onsdag aften var på besøg hos Holbæk i pokalturneringen.

AGF vandt 3-1 og er dermed klar til ottendedelsfinalerne.

Holbæk ligger klart sidst i 2. divisions gruppe 1, men at kampen betød meget for AGF, kunne aflæses af gæsternes holdopstilling. Hele syv af spillerne i den var i aktion mod Brøndby i Superligaen forleden.

Ændringerne bestod i, at Martin Spelmann sad ude med rygproblemer, og Jens Stage og Dino Mikanovic var gledet ud af truppen, mens målmand Aleksandar Jovanovic var bænket efter sit drop mod Brøndby.

AGF kom foran 1-0 efter 19 minutter, hvor midterforsvarer Niklas Backman skabte en stor chance ved at vinde en hovedstødsduel og siden sendte returen i mål.

12 minutter senere fik AGF en ubehagelig overraskelse, da en helt fri Simon Ulstrup udlignede for Holbæk.

Tre minutter før pausen scorede Kasper Junker til 2-1 for AGF efter forarbejde af Christopher Ikonomidis.

I anden halvleg havde samme Junker et forsøg, som blev reddet på målstregen.

I 90. minut satte Christopher Ikonomidis selv punktum med 3-1-målet, som var hans første mål i AGF-trøjen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress