Af Ritzau - 11/07-16 01:03; Opdateret: 11/07-16 07:25

Ronaldo forudså, at Portugals målhelt ville scoreRonaldo forudså, at Portugals målhelt ville score

En skadet Cristiano Ronaldo var med til at give matchvinder Eder troen på, at han kunne afgøre EM-finalen.

storybild

Portugiseren Eder blev matchvinder i EM-finalen mod Frankrig. (Billede: Scanpix/Valery Hache)

Meget er sagt og skrevet om superstjernen Cristiano Ronaldo, og nu tillægger den portugisiske målscorer i EM-finalen i fodbold mod Frankrig, Eder, også sin anfører gode evner som spåmand.

- Ronaldo sagde til mig, at jeg ville score det afgørende mål for holdet, siger Eder ifølge O Jogo.

Ronaldo udgik med en skade allerede i første halvleg, længe før Eder scorede kampens eneste mål, så Portugal besejrede de franske værter med 1-0.

- Han gav mig styrke og energi, og det var vitalt, siger Lille-spilleren, som kom ind med godt ti minutter tilbage af den ordinære kamp og afgjorde det hele med et langskud i den forlængede spilletid.

Inden søndagens finale havde Eder blot spillet 13 minutter ved slutrunden.

- Det var et mål, jeg havde arbejdet for at score siden første minut af turneringen, lyder det fra Eder.

- Det er fantastisk. Det er velfortjent, og vi bør alle blive lykønsket, siger portugiseren.

Det er første gang nogensinde, at Portugal vinder EM. I 2004 tabte holdet finalen mod Grækenland på hjemmebane.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Fransk politi anholder 40 i forbindelse med EM-finalen

LÆS OGSÅ: Sen drømmescoring sikrer Portugal første EM-titel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress