Af Ritzau - 19/08-16 18:41

Panathinaikos: Marcus Berg brød ingen grænser mod PhiriPanathinaikos: Marcus Berg brød ingen grænser mod Phiri

Brøndbys modstander i Europa League mener, at Brøndby med racismeanklager prøver at piske en stemning op.

storybild

Brøndby tabte 0-3 til Panathinaikos torsdag aften. (Billede: Scanpix/Str)

Brøndby tabte torsdag aften 0-3 til græske Panathinaikos i første kamp i playoffrunden til Europa Leagues gruppespil.

I den forbindelse fortalte Brøndbys Lebogang Phiri efterfølgende til Ekstra Bladet, at han undervejs i kampen blev kaldt "abe" af Panathinaikos-svenskeren Marcus Berg.

Brøndby har nu indberettet episoden til Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), men ifølge Panathinaikos har sagen intet på sig. Grækerne mener, at Brøndby forsøger udnytte situationen.

- Alle ved, at intensiteten under en kamp stiger, men Marcus overskred ikke grænserne.

- Vi ser det her som et forsøg fra det danske hold på at piske en stemning op efter deres nederlag.

- De håber at skabe en hadefuld atmosfære, som de kan udnytte maksimalt. Panathinaikos har en lang tradition i europæisk fodbold og vil ikke følge den sti, som vores modstander har valgt, skriver den græske klub på sin hjemmeside.

Desuden skriver Panathinaikos, at klubben har et multikulturelt hold med mange nationaliteter, og at klubben er stor modstander af alt, hvad der har med racisme at gøre.

Selv kan svenske Marcus Berg ikke huske, at han har sagt noget lignende under kampen.

- I kampens hede ude på banen siges der en masse. Jeg måtte høre på meget, og de spillede hårdt, og så giver man igen og forsøger at få modstanderen ud af balance.

- Når kampen er slut, lægger man det til side, glemmer det og giver hånd, sagde han til Aftonbladet efter kampen.

I torsdagens kamp fik Brøndby to røde kort.

Returopgøret spilles 25. august.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress