Af - 15/02-16 16:07

Træner tordner mod  PSG-profil efter grov sviner: Du er patetiskTræner tordner mod PSG-profil efter grov sviner: Du er patetisk

Paris Saint-Germain-træner Laurent Blanc er rasende efter PSG-profilen Serge Auriers fornærmelser mod ham.

storybild

Den vej - ud! PSG-træner Laurent Blanc bryder sig ikke om at blive kaldt 'svans'. (Billede: Michel Euler)

Det bliver i ly af en mindre skandale, at Paris Saint-Germain i morgen aften skal indfrie CL-ambitionerne mod Chelsea.

PSG-backen Serge Aurier chokerede på de sociale medier i weekenden ved at kalde træner Laurent Blanc for en ‘svans', som dyrkede oralsex med PSG's superstjerne Zlatan Ibrahimovic.

Trods røde ører og et forsøg på en undskyldning har episoden kostet ivorianeren en suspendering.

LÆS OGSÅ: PSG suspenderer spiller for at tilsvine cheftræner

- Jeg har lavet en kæmpe fejltagelse. Jeg vil gerne sige undskyld til min træner, mine holdkammerater, klubben og fansene.

- Jeg accepterer den form for straf, jeg får, og jeg er klar til at tage enhver konsekvens, siger Serge Aurier til beIN Sports.

Men hvis man skal tolke lidt på Laurent Blancs udtalelser i går, så er 23-årige Aurier en færdig mand hos de franske mestre. Helt færdig.

LÆS OGSÅ: PSG forlænger med fransk succestræner

- Det er sådan han betaler mig tilbage, for at jeg hentede ham til klubben for to år siden? Det er patetisk. Han har straffet sig selv og klubben. Nu skal han bøde for det, tordnede Blanc på pressemødet forud for Chelsea-kampen.

Trods uroen, er Blanc fortrøstningsfuld før 1/8-finalen hjemme på Parc Des Princes.

- Mit hold er lidt rystet. Men vi skal nok være klar.

LÆS OGSÅ: PSG slår Marseille og nærmer sig tidlig fransk titel

LÆS OGSÅ: PSG tangerer ligarekord: 32 kampe uden nederlag

LÆS OGSÅ: Presset United-manager sætter sin lid til Europa League

LÆS OGSÅ: Bundhold forværrer Manchester United-krise før FCM-kampe

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress