10/03-16 20:00

Silkeborg åbner foråret med nederlag til FredericiaSilkeborg åbner foråret med nederlag til Fredericia

Silkeborg var bedst, men måtte se sig slået af Fredericia i de to holds første forårskamp i Bet25 Ligaen.

storybild

Silkeborg tabte til Fredericia. (Billede: Polfoto/Per Rasmussen)

FC Fredericia vandt torsdag 1-0 ude over Silkeborg IF, da de to hold tørnede sammen i deres første forårskamp i Bet25 Ligaen.

Det var Fredericias topscorer, den tidligere Brøndby-spiller Brent McGrath, der med ti minutter tilbage opsnappede en bold i modstanderens forsvar, afdriblede Silkeborg-keeperen og lagde bolden i kassen til kampens slutresultat.

Med de tre point rykker Fredericia op på sjettepladsen i rækken, mens Silkeborg misser muligheden for at kravle ind i top-3, der udløser oprykning til Superligaen. De to hold har spillet en kamp mere end de øvrige hold.

Silkeborg havde det meste af spillet i store dele af kampen, men ingen af holdene virkede rigtig farlige undervejs.

Silkeborg var dog millimeter fra at udligne i kampens overtid, og kun en pragtredning af Fredericia-keeper Thomas Mikkelsen sikrede de tre point. Kort efter var det Fredericias tur til at have marginalerne mod sig med et skud på overliggeren.

Det var Fredericia-cheftræner Jesper Sørensens første tur i spidsen for holdet i en divisionskamp, efter han 1. januar tog over efter Ove Pedersen, der nu er i Superligaens bundprop Hobro IK.

Jesper Sørensen kender modstanderen Silkeborg aldeles godt, da han tidligere har bestredet samme post i netop Silkeborg.

Samme situation gør sig gældende i Silkeborg, hvor cheftræner Peter Sørensen havde sit første cheftrænerjob i Fredericia.

Fredericia spiller næste gang den 20. marts hjemme mod Næstved, mens Silkeborg kan se frem til en udekamp mod Skive samme dag.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress