Af Lars Sejr - 01/09-15 22:14

United renser sig selv i De Gea-sagenUnited renser sig selv i De Gea-sagen

Manchester United og Real Madrid er uenige om, hvem der bærer skylden for De Gea-handlens kollaps mandag.

storybild

Manchester United og Real Madrid er uenige om, hvem der bærer skylden for De Gea-handlens kollaps. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

David de Gea er fortsat Manchester United-spiller, efter at transfervinduet i Spanien lukkede mandag aften.

Og det er man glad for i United. Længere mod syd i Madrid er Real Madrid knapt så begejstrede over, at det ikke lykkedes at sikre sig den spanske målmand i en handel, hvor papirerne ikke nåede frem til de officielle instanser, før transfervinduet smækkede i.

Tirsdag aften udsendte Manchester United en udtalelse om, hvad der egentlig skete i minutterne omkring midnat, hvor den store handel faldt på gulvet.

- Manchester United agerer ordentligt og effektivt omkring transfers, og klubben er glad for, at fan-favoritten David de Gea forbliver Manchester United-spiller, skriver United blandt andet på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: De Gea-skandalen: Real angriber United

Fuld dokumentation
Tidligere tirsdag forklarede Real Madrid, at man ikke var skyld i, at handlen kollapsede, og at man gjorde alt nødvendigt, inden transfervinduet lukkede.

Ifølge Real Madrid åbnede United først forhandlingerne mandag morgen, og United sendte først de nødvendige oplysninger til Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) klokken 00.00.

- Real Madrid fik fuld dokumentation for spillerne klokken 00.02, men da var Fifas Transfer Matching System (TMS) allerede lukket.

- Vi prøvede at sende dokumentationen ind, men det lod sig ikke gøre, berettede Real Madrid.

I Manchester har man en anden opfattelse. Her forklarer man, at Real Madrid returnerede en ikke fyldestgørende version af de vigtige dokumenter.

LÆS OGSÅ: Van Gaal slår fast: Vi sælger ikke De Gea

Store ændringer

Samtidig lavede man store ændringer, som man sendte 20 minutter i midnat, som med det samme bragte handlen i fare. Real Madrid sendte også de nødvendige dokumenter for at annullere De Geas kontrakt med United blot fem minutter før deadline ved midnat, ifølge United.

Her siger man, at man selv oploadede transferaftalen til TMS før deadline ved midnat, og at dette kan dokumenteres af Det Engelske Fodboldforbund (FA), og man forklarer, at handlen gik i vasken, fordi Real Madrid ikke gjorde det samme i tide.

Transfer-farcen blev tirsdag dækket lystigt på både diverse sociale medier og i den spanske og britiske presse.

De to store klubber spillede også med musklerne internt i forbindelse med Uniteds ønske om at tilknytte Sergio Ramos denne sommer. Her endte Real Madrid med at forlænge kontrakten med forsvarsspilleren.

David De Gea har ét år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, og kan frit forlade klubben næste sommer.

Den mislykkede handel er beskrevet i flere medier til at ligge et sted mellem cirka 224 og 298 millioner kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress