Af Ritzau - 21/09-16 23:55

Skadet Messi udgår i uafgjort spansk storkampSkadet Messi udgår i uafgjort spansk storkamp

Atlético Madrid udnyttede Messis skade til at score til 1-1 mod FC Barcelona i Primera Division.

storybild

Lionel Messi nåede at være med indtil begyndelsen af anden halvleg i Barcelonas hjemmekamp mod Atlético Madrid. (Billede: Scanpix/Josep Lago)

FC Barcelona kommer måske til at undvære verdensstjernen Lionel Messi i klubbens kommende kampe.

Onsdag aften måtte Messi forlade banen et kvarter inde i anden halvleg i storkampen mod Atlético Madrid. Det lignede lyskeproblemer for argentineren, men han var trods alt i stand til selv at humpe fra banen.

Allerede minuttet efter Messis udskiftning udnyttede Atlético Madrid hans fravær og gjorde det til slutresultatet 1-1.

Dermed blev konkurrenten Real Madrid den store vinder i det første indbyrdes opgør mellem de tre formodede titelbejlere i Primera Division, selv om Real Madrid var andetsteds onsdag aften.

Ivan Rakitic havde kort før pausen ellers gjort sit for, at Barcelona kunne udnytte Real Madrids pointtab tidligere onsdag på hjemmebane mod Villarreal.

Rakitic headede bolden i mål efter et indlæg, men det hjalp altså lige lidt, da Angel Correa udlignede via indersiden af stolpen i anden halvleg.

Kampen var ganske jævnbyrdig, men som anden halvleg skred frem var Barcelona tættest på sejren. Det lykkedes dog ikke at få brudt Diego Simeones velkendte Atletico-defensiv op.

Tre point adskiller Real Madrid fra Barcelona i toppen af tabellen, mens Sevilla er på andenpladsen to point efter Real Madrid.

Atlético Madrid halser fire point efter sin konkurrent fra hovedstaden og ét point efter Barcelona. Der er spillet fem runder af Primera Division.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress